
Vinterhjælp til ukrainske familier
I slutningen af december indsamlede Karlslunde Strandkirke 19.305 kroner til fordel for Ukraine. Med pengene har Mission Øst købt 1.729 redningstæpper i alt, som tilsammen kan danne “varme-lommer” for 576 familier.
Redningstæpperne er særdeles effektive i at bevare kropsvarmen i den hårde kulde. Når tre tæpper sættes sammen og op over en dobbeltseng kan en hel familie holde varmen.
Tak til Karlslunde Strandkirke for den fine gave! De 1.729 tæpper indgår i en samlet sending på 3.000 tæpper til Ukraine.
På billedet ses Mission Østs generalsekretær Betina Gollander-Jensen sammen med Strandkirkefællesskabets formand Kristian Øhrstrøm.