Akut nødhjælp er ikke nok, når oversvømmelser rammer i Nepals fjerne bjergegne. At være forberedt er nøglen til overlevelse.Det var monsun-tid, og regnen havde været voldsom i flere dage. Oppe ad floden begyndte jorden at skride. Der havde samlet sig en del vand, men ingen nede i dalen var klar over det. Så, den 18. juni 2013, gik floden Sannighat over sine bredder og oversvømmede landsbyerne Mehalmudi og Mumra og Sannighat by.
Fatale ødelæggelser
Nepals Karnali-region bliver ofte ramt af oversvømmelser, men lige i Sannighat havde der, så langt tilbage nogen kunne huske, ikke været oversvømmelse. Beboerne var derfor fuldstændig uforberedte på katastrofen. Den uventede oversvømmelse kostede 11 mennesker livet og forårsagede langvarig skade på både mennesker, huse og butikker. Cirka femten hektar skov og mark blev ødelagt, skolen og broerne blev dækket af vand, el-værket og vandingskanalerne blev beskadiget. Høsten blev ødelagt og tøj, kvæg og værdigenstande blev vasket væk af vandmasserne.
Overladt til sig selv
Regeringen og Røde Kors trådte, sammen med bl.a. Mission Øst, til med nødhjælp, og der blev uddelt mad og tøj, så folk kunne klare sig i de første uger. Men efter en måned hørte hjælpen op, og landsbyboerne var overladt til sig selv med en ødelagt infrastruktur og manglende indtægtskilder.
”Lige så snart det kommer til at genopbygge el-værk, skoler og melmøller, så folk kan vende tilbage til deres normale liv, stopper støtten fra regeringen. Især for dem, der lever i de fjerneste egne,” fortæller Christophe Belperron, ekspert i katastrofehåndtering og Mission Østs landechef i Nepal. Han igangsatte efter Sannighat-oversvømmelsen en undersøgelse, som har afdækket, hvad der kan gøres for at hjælpe lokalsamfund som Sannighat i fremtiden. ”Det er vigtigt at hjælpe med at genopbygge de ramte lokalsamfund, så folk kan klare sig på lang sigt,” siger han.
Forberedelse
Mission Øst støtter i forvejen flere lokalsamfund med at sikre veje, vandingskanaler og jordbund, så der ikke bliver mudderskred, som er det, der fører til de ødelæggende oversvømmelser. Men oversvømmelserne kan ikke altid forhindres. Det er derfor vigtigt at forberede folk på, hvad de skal gøre, hvis ulykken sker. Det sker for eksempel gennem oprettelse af lokale katastrofe-udvalg, afholdelse af festivaler og tegnekonkurrencer for skolebørnene. Og erfaringen viser, at det har effekt. I lokalsamfund, hvor man er vant til flere mindre katastrofer og derfor bedre forberedt, tabes færre liv og mindre personlig ejendom.
Radio-jingler redder liv
Også de lokale radiostationer kan gøre forskellen på liv og død i Nepals bjerge. Mission Øst har trænet journalister i deres rolle i katastrofehåndtering, og to lokale radiostationer i Karnali holder sig i kontakt med Mission Øst. Siden har de lavet længere programmer, hvor de fortæller om, hvordan man konkret kan forberede sig, og fire gange om dagen spiller de jingler, der minder folk om at være klar. Medierne spillede også en aktiv rolle efter Sannighat-oversvømmelsen: Radio-stationerne hjalp myndighederne med at indsamle data og fortalte i radioen, hvor der blev uddelt nødhjælp.
 

Nødhjælp til 1.945 mennesker
I 2014 blev Nepal ramt af kraftigere oversvømmelser end normalt, især i Surkhet-distriktet, hvor Mission Øst normalt ikke arbejder. Da Mission Øst er kendt for sin erfaring med katastrofehåndtering, blev organisationen af Nepals regering bedt om at gå ind med akut nødhjælp. Mission Øst hjalp i alt 1.945 mennesker.