Indbyggerne i det vestlige Nepal troede, at katastrofer var uundgåelige som et resultat af gudernes vrede. Ved at træne skoleelever i katastrofehåndtering er hele lokalsamfundet blevet styrket i at håndtere katastrofer og undgå dødsfald og begravede huse.Det var et mareridt for familierne i Shanighat i det vestlige Nepals Karnali-region, da de pludselig blev ramt af oversvømmelser i 2013. De enorme vandmasser dræbte mange mennesker og ødelagde veje, broer og afgrøder på markerne. 15-årige Bharat Bam og hans familie var blandt de ramte, da deres hus blev ødelagt.
“Jeg tog fejl”
Bharat går i 10. klasse i Shree Saraswoti HSS, Thirpu og er formand for skolens ungdomsklub. Bharat plejede at tro, at katastrofer var skabt af gud, og at konsekvenserne af dem var guds ønske. “Men jeg tog fejl,” siger han efter at have gennemført træningen i katastrofeforebyggelse og -beredskab, som Mission Øst tilbød ungdomsklubberne. Her lærte han, at det er enten menneskeskabte eller naturlige fænomener, som vi godt kan gøre noget ved.
Elever er særligt udsat
Skoler ligger oftest i områder, der er særligt udsatte for katastrofer. Især unge med handicap er sårbare, da de har sværere ved at slippe væk under katastrofer. Derfor haster det med at oplyse elever og lærere i de berørte områder om, hvordan man forebygger katastrofer, og hvordan man forholder sig, hvis katastrofen rammer.
Deler ny viden
Gennem projektet har eleverne modtaget træning i blandt andet førstehjælp, rettidig kommunikation, og hvordan man beskytter sig selv bedst under en katastrofe. Eleverne deler deres nye viden med andre unge og deres familier, så træningen kommer hele lokalsamfundet til gode. 
”Som formand for min ungdomsklub er det mit ansvar at udbrede informationen til andre elever og kortlægge, hvem der er sårbar. Med støtte fra skoleforvaltningskomitéen laver vi nu oplysningskampagner ved at organisere stævner og drama om katastrofeberedskab,” fortæller Bharat.
Genplanter skov
Men træningen gælder ikke kun det akutte beredskab. Med den nye viden om katastrofeforebyggelse har de unge også igangsat programmer for genplantning af skov omkring skolerne. På den måde kan de i fremtiden undgå, at kraftig regn vil forårsage mudderskred og begrave huse og skolebygninger. De har også holdt regelmæssige møder på skolen med lærere og forældre om, hvordan skolebygningerne kan blive modstandsdygtige over for jordskælv. ”For eksempel,” siger Bharat, “har vi nu indset, at de tavler, vi brugte, stod løse i klasseværelserne, og nu har vi fået dem sat ordentligt fast på væggene, så vores klasser er mere sikre.”
Vidste du at …
… hvis du bliver fanget under murbrokker i et jordskælv, skal du ikke råbe, men fløjte for at få hjælp. Fløjtelyden trænger lettere gennem murbrokker end din stemme, og du bruger mindre af den dyrebare ilt, når du fløjter.
Der er gode grunde til at undervise netop skoleelever i katastrofeberedskab
Børn er tit alene i landsbyerne, mens forældrene arbejder i markerne. Uden opsyn kommer børn nemt til skade både i det daglige og under naturkatastrofer.
Børn har nemmere end voksne ved at ændre deres holdning og praksis, og dette spreder sig langsomt til resten af lokalsamfundet.
Ved at undervise skolebørn i katastrofeberedskab sikrer man fremtiden.