Af Svend Løbner 10. nov 2021 |

Sådan lærer lokale nepalesere at afbøde klimakatastrofer

De fleste mennesker i den afsidesliggende Palata Kommune har lært, hvad de skal gøre, hvis deres huse og marker oversvømmes af smeltevand fra Himalaya. Og de ved, hvilke afgrøder, der kan klare sig gennem det omskiftelige klima. Alt sammen gennem katastrofeforebyggelse gennem Mission Øst. 

Nepal er øretævernes holdeplads, når det gælder klimakatastrofer. Når sneen smelter i Himalaya, strømmer vandet ned ad bjergene og river mudder og sten og grus med sig. Bække, åer og floder løber over sine bredder, og huse, møbler, tøj, kvæg og endda mennesker rives med af de voldsomme vandstrømmene og bliver dræbt eller lemlæstet undervejs.

Noget må gøres. Og det gør Mission Øst i Nepal.

Gennem katastrofeforebyggelse installeres varselssystemer bl.a. via radio, så befolkningen kan nå at flygte op ad skråningerne, inden det er for sent. Og endnu bedre: Befolkningen lærer at indrette sig på de nye klimaforhold ved at bygge deres huse mere sikkert og længere væk fra vandløbene, plante træer til at holde på den frugtbare jord, og dyrke afgrøder, der kan holde til det omskiftelige klima.

Mission Østs landechef Ujjwal Amatya fortæller om 5 klimatilpassede indsatser, som er i fuld gang lige nu i den afsidesliggende og svært tilgængelige Karnali-provins op ad Himalaya:

  1. Lokalsamfundet bliver bevidste om risiko for oversvømmelser, og hvad de kan gøre for at afbøde katastrofen. De får træning i klimaresistente landbrugsteknologier og sikker opbevaring af fødevarer. Oplysningskampagner gennem sang, dans og drama øger befolkningens bevidsthed, så 75 procent af indbyggerne i Palata kommune nu er helt klar over hvad de skal gøre, hvis katastrofen indtræffer.
  2. Befolkningen lærer at dyrke modstandsdygtige afgrøder, som også kan klare sig gennem tørkeperioder. De lærer at dyrke varieret og at producere grøntsager, som kan dyrkes både i og udenfor sæsonen. Desuden lærer de drypvandingsteknikker og opbevaring af vand og sne. En undersøgelse viser, at 79 procent af befolkningen nu har taget den ny viden til sig om at booste deres landbrugsproduktion.
  3. Vi planter skov for at holde på den frugtbare jord og modvirke mudderskred. Der er plantet 2.000 spirer af højværdiplanter, dvs. valnød, Sichuan-peber og kanel. Palata kommune har kvitteret med selv at plante 20.000 træer.
  4. De lokale myndigheder styrkes til at reagere på klimakatastrofer og få det ind som en fast del i deres politikker. Det er sket gennem træning, workshops, møder, offentlige høringer osv. Som følge har Palata Kommune godkendt udarbejdede rammer og værktøjer til katastrofeovervågning.
  5. Der er etableret et ressourcecenter for katastrofeberedskab i kommunen. Både borgere og samfundsledere har adgang til centeret, der indeholder beredskabsmaterialer som førstehjælpskasser, redningsveste, tæpper, tasker, lommelygte og kort over kommunen. Oplysningsmaterialer om myndighedernes politik og retningslinjer for katastrofeforebyggelse opbevares centeret.

Alt i alt er Nepal er godt eksempel på, hvordan et katastrofeberedskab er opbygget, og hvordan befolkningen kan bo sikkert og dyrke klimatilpassede afgrøder, så de kan klare sig, når smeltevandet raser ned ad bjerget. For det gør det – især når det ledsages af voldsomme regnmængder.

Men nu ved de fleste i Palata Kommune, hvad de skal gøre, for at det ikke ender med en humanitær katastrofe.

Billede i top: Kvinder modtager tæpper og opbevaringstasker efter oversvømmelse i Nepal.

Nyheder fra Nepal

Ingen tilgængelige nyheder.