Nepal: Beskyttelse via radiobølger

Tænder man radioen i Nepals bjerglandsbyer, kan man høre folk, der synger om naturkatastrofer.
 
Sange og radiodrama har hjulpet 80.000 indbyggere til at blive klogere på de oversvømmelser, mudderskred og jordskælv, der hvert år ødelægger en del af høsten, blokerer stier eller i værste fald slår mennesker ihjel i Nepals barske bjerge.

I store dele af bjergene kan 70 procent af befolkningen hverken læse eller skrive.

Men de fleste har en lille radio, som er deres mulighed for at få ny viden – i dette tilfælde dyrebar viden om at forebygge katastrofer. De korte melodiske jingler er nemme at huske og minder folk om, at de for eksempel ikke må fælde alle træer
på en bjergside, hvis de vil undgå livsfarlige jordskred. 
Indbyggerne er blevet instrueret i, hvordan man bygger beskyttelsesmure.
Og gennem radiojournalisternes interviews med de landsbyboere, der har været udsat for en katastrofe, har de også kunnet lære af andres dyrebare erfaringer.
 

Donér