Mission Øst har udpeget området ved Soru bæltet og Humla og Muga distriktet i Nepal som de områder, der har størst behov for vores hjælp. Vi håber at kunne hjælpe befolkningen dér med nye projekter i 2007.I løbet af December 2006 og januar 2007 tog et hold fra Mission Øst tre uger til Karnali regionen i det nordlige Nepal for at vurdere, hvor behovet for nye hjælpeprojekter er størst.
Samtaler med nationale og regionale ledere såvel som andre organisationer og donorer hjalp os med at udpege området ved Soru bæltet og Humla og Muga distrikterne, hvor befolkningen lider under en høj forekomst at sygdomme, børnedødelighed og en generel dårlig trivsel.
De er udsat for en mangel på fødevarer, og især hos børnene ses det tydeligt, at de ikke får nok at spise.
Samtidig er den dårlige infrastruktur og manglen på veje og broer et problem, der gør, at kvinder og børn bruger meget tid på at hente vand. De har ingen elektricitet og mangler medicin og rådgivning om sundhed.
Mission Østs hold bestående af holdleder Graeme Glover, vand- og kloakerings-ekspert Kurt Bauer, landbrugsekspert Andrea Masini, tre medarbejdere fra den nepalesiske hjælpeorganisation KIRDARC og tre lokale dragere vandrede i fire dage fra Nepals nordligste lufthavn for at nå frem til de første områder.
De lokale bliver spurgt til råds”Der blev afholdt møder i lokalsamfundene med lokale folk for at finde ud af, hvilke problemer de har brug for en løsning på, og i hvilken rækkefølge. Vand- og kloakeringsbehov samt fødevaresikkerhed og landbrug blev behandlet i fokusgrupper. Derudover foretog vi en stikprøve blandt husholdninger for at klarlægge familiernes mangel på fødevarer,” fortæller holdleder Graeme Glover.
Mission Øst foretog den indledende inspektionstur til Nepal i oktober/november 2006, hvor Karnali blev udpeget som den region, der har størst behov for humanitær hjælp.
Flere informationer om vores planer om nye projekter i det nordlige Nepal følger.
Februar 2007