Mission Øst i nepalesisk tv

Her følger et uddrag af interviewet på dansk:  

Hvordan ser situationen ud for de marginaliserede kvinder, som I arbejder med i landområder som Karnali-regionen?

- Kvinders status i Nepal er stadig meget kritisk. Og i Karnali-regionen er det endnu værre. Der er mange udfordringer, fx børneægteskaber, chhaupadi (isolation ifbm. menstruation – red.) og flerkoneri. Dertil kommer kvindernes arbejdsbyrde. De begynder at arbejde kl. 4-5 om morgenen og fortsætter til sent på aftenen. Deres indkomstniveau ligger meget lavt, hvilket begrænser deres muligheder. Der mangler oplysning om sundhed, som også er en stor udfordring i regionen.

Samarbejder med myndighederne

Hvad skal der gøres fra statens og ngo’ernes side for at tackle udfordringerne?

- Staten er den primære udviklingsaktør. Vi støtter, supplerer og komplementerer det arbejde, som staten allerede gør. Når det kommer til ressourcer, bruger staten meget få penge i Karnali-regionen, så vi skal have flyttet midler over til kvinderne der. Derudover skal vi stille staten til ansvar. Staten skal lytte til folkets stemme, og de skal reagere på og møde folkets behov. Der er altså brug for, at staten prioriterer uddannelse, sundhed, landbrug og kvinders rettigheder i Karnali.

Hvad siger du til kritikken om, at ngo’er som jer ikke udnytter jeres midler bedst muligt?

- Vi prøver at få så mange midler ud til befolkningen i Karnali som muligt. Men der er mange logistiske og administrative omkostninger forbundet med at arbejde i det område. Derfor arbejder vi blandt andet gennem en lokal partnerorganisation, så vi kan sende så mange penge ud til området som muligt.

Lokalsamfundet engageres

Hvilke udfordringer oplever I, når I skal levere hjælp til områder som Karnali?

- Uddannelsesniveauet er meget lavt, og der er mange analfabeter. Derudover befinder næsten alle mænd fra regionen sig i Indien, som de emigrerer til for at finde arbejde.

Er det svært at overbevise folk om at engagere sig i jeres aktiviteter?

- Det kan være lidt udfordrende. Kulturen og livsstilen er anderledes. Men når vi interagerer med befolkningen og sørger for at opbygge et godt fællesskab med lokalsamfundet, kan vi lykkes med det.

Personer med handicap inkluderes

Hvordan er situationen for mennesker med handicap?

- Der er stadig meget at gøre på det område, og derfor arbejder Mission Øst også med at forbedre situationen for mennesker handicap i Karnali. De skal inkluderes i samfundet. I Karnali bliver mennesker med handicap ignoreret i udviklingsprocessen.

Skyldes det fordomme eller bliver de udelukket på grund af samfundets infrastruktur?

- Begge faktorer spiller en rolle. Derfor arbejder vi for at kapacitetsopbygge mennesker, der lever med et handicap. Især i forhold til at de kan generere en indkomst, modtage støtte og at de kender deres rettigheder. Mange mennesker med handicap har ikke engang et handicap-kort (som giver adgang til offentlige ydelser – red.), så vi hjælper det offentlige med at få uddelt flere handicapkort til dem, der behøver det.

Inspirerer unge til at vende tilbage

Hvordan er situationen på uddannelsesområdet, især blandt børn?

- Der mangler stadig flere børnevenlige miljøer, og faciliteterne i klasseværelserne er meget ringe. Vi har brug for lærere, og der er en høj frafaldsprocent blandt eleverne.

Hvilke udfordringer oplever I, når I skal levere viden og oplysning ud til Karnali-regionen?

- Menneskelig kapacitet er en mangelvare i Karnali. Mange medarbejdere i området ønsker at blive forflyttet eller skifte job, fordi området ligger så afsides. Men vi kan engagere den lokale ungdom, som har fået en uddannelse. Måske bor de i Katmandu, men så kan vi skabe interesse for og incitamenter til at de vender tilbage til det område, de kommer fra, så de kan støtte udviklingen i deres egen landsby. 

Opbygger lokalbefolkningens modstandskraft

Hvilke resultater er I stolte af at have opnået i de områder, I har været til stede, siden I startede jeres arbejde i Nepal i 2007?

- I Mission Øst er vi altid interesserede i at kapacitetsopbygge de lokale, i inklusion og i at stille staten til ansvar. Vi prøver at opbygge lokalsamfundets og -befolkningens modstandskraft. Så på få år er meget ændret: Befolkningen forstår vigtigheden af inklusion i udviklingsarbejdet, de er blevet mere modstandsdygtige og har større sikkerhed (i naturkatastrofer – red.), flere har lært at læse, og kvinder er blevet bemyndiget. De kan nu tale for deres rettigheder.

Nogle sidste ord, du vil dele med vores seere?

- Vi er her for Nepals befolkning, og vi er her for Karnalis befolkning. Så lad os fastholde visionen om en bedre verden, og lad os skabe forandring i Nepal og Karnali.