Mission Østs samarbejdspartner, HEAD Nepal, finder blinde og svagtseende børn i fjerne bjerglandsbyer og sørger for, at de modtager undervisning. Laxmi Shahi er en af dem.Af Kim Wiesener, kommunikationsmedarbejder
Laxmi Shahi fra Nepals fjernt beliggende Humla-distrikt er delvis blind, men klarer sig strålende i skolen. Hun er en af de bedste i sin klasse og drømmer om at blive lærer og undervise andre børn med handicap.
For blot få år siden var der ingen udsigt til, at Laxmis liv ville blive sådan, for fra en tidlig alder havde hun mange odds imod sig. Hun var ikke alene svagtseende, men også forældreløs, og hun boede tilmed i et af landets fattigste og mest isolerede distrikter. Da hun i en alder af syv år kom i forbindelse med en mobil blindeskole, havde hun allerede gennemlevet meget.
Udnyttet af familien
Laxmi havde ikke noget fast opholdssted, men boede på skift hos sine slægtninge. Hun har to ældre brødre og en søster, der dog ikke var videre interesserede i hendes velbefindende, men i stedet udnyttede hendes arbejdskraft, fra hun var helt lille.
Hun boede få måneder hvert sted, og uanset hvor hun befandt sig, var hendes liv fuldt af huslige pligter – hun skulle lave mad, vaske op, gøre rent, passe køer og samle brænde fra skoven. Det var svært for den lille, delvis blinde pige, der blev groft forsømt af sin familie, og hverken fik tilstrækkeligt med mad, tøj eller omsorg.
Skolegang kunne der ikke være tale om, selv om hun gerne ville have de samme muligheder som sine jævnaldrende. Da HEAD Nepals mobile skole for blinde børn lagde vejen forbi hendes hjemlandsby i 2011, fandt den en motiveret, kvik pige. Laxmi fik undervisning på skolen nogle gange, og læreren opfordrede hende og hendes bror til at sætte sig i forbindelse med HEAD Nepals kontor i områdets hovedby, Simikot, så Laxmi kunne få et mere struktureret undervisningsforløb.
Fandt selv vej
Det var broderen imidlertid ikke interesseret i. Laxmi bad ham flere gange om at tage hende med til HEAD-kontoret, men han sagde til hende, at det ikke var nødvendigt, og at hun bare kunne fortsætte sit sædvanlige husarbejde. Så tog Laxmi sagen i egen hånd. Hun forlod sin landsby og fandt selv vej til Simikot og HEADs kontor, hvor hun kom i kontakt med den lærer, der havde undervist hende i blindskrift.
Fra da af ændrede Laxmis liv sig til det bedre. Hun blev indkvarteret på HEAD Nepals skolehjem, hvor der var voksne, der tog hendes brændende ønske om gå i skole alvorligt. I dag får hun ikke alene undervisning hos HEAD – bl.a. i blindskrift, it og livsfærdigheder – hun er også en stjerneelev på den lokale skole, hvor hun går sammen med børn uden handicap.
Der er risiko for, at Laxmi med tiden mister synet helt. Men takket være HEAD Nepal er der nu mennesker, der tager sig af hende – og samtidig har hun selv bevist, at man kan nå langt, selv om man ikke kan se.
————————————————————————————————
En mand og hans drøm
Chhitup Lama har været svagtseende, siden han blev født. Da han voksede op i Nepals fattige Humla-distrikt, måtte han kæmpe ekstra hårdt for at følge med i skolen, for der var ingen særlige undervisningstilbud til ham, og han havde aldrig hørt om blindskrift. I 2004 rejste han til hovedstaden Kathmandu, hvor han ikke alene lærte blindskrift, men endte med at undervise andre blinde og svagtseende i faget. I 2011 realiserede Chhitup Lama en drøm om at hjælpe mennesker med handicap i sit eget distrikt, da han grundlagde Himalayan Education and Development (HEAD). Han satte sin egen opsparing på godt 3000 kr. i projektet. Organisationens første initiativ var en mobil blindeskole, der når ud til distriktets fjerneste landsbyer. Siden er der bl.a. kommet et skolehjem for blinde og svagtseende til og senest et lignende hjem for børn med fysiske eller mentale handicap.
Fra marts i år samarbejder HEAD Nepal med Mission Øst om at hjælpe børn med handicap i Humla-distriktet med at blive integreret i samfundet. Chhitup Lama er overbevist om, at den slags initiativer ikke alene er gode for distriktet selv, men for udviklingen i Nepal som helhed.
Læs mere om HEAD Nepal på www.headnepal.org