Marafolket lever en fattig og isoleret tilværelse i Burmas uvejsomme bjerge. Da Mission Østs udsendte besøgte området i februar 2013, havde der ikke været europæere ude blandt familierne i de små landsbyer siden 1938.Et af Marafolkets store problemer er, at der ikke er mad nok i området, og at priserne på alle fornødenheder er skyhøje, fordi de skal fragtes ind udefra. Derfor vil Mission Øst sørge for mad til den kostskole, hvor Marafolkets børn bliver tilbudt en god grunduddannelse. Disse børn er Marafolkets håb for en lysere fremtid.
I en ydmyg træbarak i en uvejsom bjergegn har en af Burmas allerfattigste befolkningsgrupper Marafolket etableret en kostskole. Børnene på skolen kommer fra områdets små fattige landsbyer, og børnene må typisk gå i 2 – 3 dage for at nå frem. På kostskolen får børnene bedre undervisning, end de kan få hjemme i deres egen landsby, og skolen sørger også for, at de dygtigste blandt eleverne kan komme videre i uddannelsessystemet. Hensigten er, at de skal vende tilbage og bruge deres viden til at hjælpe deres folk med at udvikle området. Kostskolen har ikke mulighed for at tage imod alle om- rådets børn. Derfor udvælges eleverne nøje. Dels ved en optagelsesprøve, dels ud fra kriterier om, at 50 procent skal findes blandt de fattigste, og at der skal være lige mange drenge og piger. Marafolket er et lille kristent folk, som lever i den nordvestlige del af det hovedsageligt buddhistiske Burma. 98 procent af indbyggerne lever af små landbrug og af bambusskoven. Området er et af de allerfattigste og mest oversete i Burma, både når det gælder uddannelse, sundhed og mad.
 
9-årige Vangokhih (nr. to fra højre) går i 3. klasse på kostskolen. Før hun kom til skolen, boede hun hos sin onkel og tante. Hendes far er død, og hendes mor er gift igen. Skolen giver Vangokhih en mulighed for at få en uddannelse.
Når bambussen dør
For nogle år siden blev Marafolkets situation endnu værre. Her gik bambussen, der er en vigtig del af befolkningens livsgrundlag, i blomst og døde. De rådne planter er en yndet spise for rotter og derfor steg bestanden voldsomt. Rotterne åd ikke kun den rådne bambus men også de magre afgrøder på bøndernes marker. Rotteplagen forværrer børnenes situation på flere områder. Udover at få endnu mindre at spise, bliver mange taget ud af landsbyskolen for at hjælpe familien i den daglige kamp for at overleve. Uden skolegang står børnene lige så dårligt rustet til at klare fremtidens udfordringer som deres forældre. Stigende priser truer skolen Kombinationen af rotteplage og ineffektive dyrkningsformer i landbruget betyder, at der er alt for lidt mad i det område, hvor Marafolket lever. Det betyder også, at mad er utrolig dyrt, fordi meget skal fragtes ind på motorcykel af smalle ufremkommelige bjergveje. Som eksempel koster 1 kg salt 200 Det siger eleverne om skolen: kyat, men da fragten koster 1000 kyat, bliver prisen på det lokale marked 1200 kyat. Til sammenligning er en dagsløn på omkring 800 kyat (= ca. 5 kr). Det er meningen, at forældrene skal betale for at have deres børn på skolen, men mindst 30 procent er ikke i stand til at betale. Derfor mangler skolen nu penge for at give eleverne mad. Uden hjælp ude fra ser det derfor sort ud for Marafolket.
Det siger eleverne om skolen:
Her har jeg ro til at tænke.
Jeg har fået meget større viden end jeg havde hjemme.
Der er et godt miljø her, og det er mere sikkert. Jeg læser meget mere her.
Jeg kan lide, at vi har ekstra engelsktimer her.