En ængstelig og ophidset skare skynder sig hen til vandbilen, da den standser ude foran området, hvor adskillige familier har improviseret sig frem til husly med de materialer, der nu er tilgængelige i Haitis hovedstad, Port-au-Prince. 
Disse tørre, støvede lejrpladser er blevet hjem for tusindvis af overlevende efter jordskælvet. Ingen af dem har adgang til vand – undtagen det der kommer til dem i de store vandbiler. Da vandbilen ankommer, strømmer kvinder og børn til med deres spande og andre beholdere. De frygter, at der ikke er nok til alle og skynder sig at fylde deres spande.
I de sidste par dage har Mission Østs partner i Integral Alliance kørt ud med mere end 242.260 liter vand til tørstende – I bogstaveligste forstand en livline for cirka 12.000 familier, der lever på kanten af overlevelse.
Ved hver lejr udpeges en lokal repræsentant, der er ansvarlig for, at vandet når ud til de mest sårbare familier. Ved dette sted er 27-årige Penel ansvarlig for uddelingen. Han fortæller, at i denne lejr og i nabolejren har cirka 700 medlemmer af hans kirke bygget et form for ly ud af lagener, grene, skrapmetal eller andet. Hver dag er en kamp for at finde mad og vand.
”Dette vand betyder liv for os,” siger Penel.
Mission Østs Integral Alliance partner fortsætter med at sørge for vand til de mest sårbare, så de har noget at drikke, kan lave mad og vaske sig så meget, som det er nødvendigt for at holde sygdomme på afstand. Ved et børnehjem i nærheden bliver der boret efter vand til at forsyne hjemmets børn og det omkringliggende lokalsamfund.
Flere historier fra Haiti:662 liter vand i timenPræsident landet i Haiti”Vand er livline for 12.000 familier på kanten af overlevelse””I går var jeg død, men i dag er jeg i live”Pakket ind i bandager, sulten og med smerter – men stadig med tommelfingeren i vejretTo skæbner på én madras”Kan vi hjælpe?”