Noomi Lind Rønne fra København støtter Mission Øst, fordi det handler om frihed.
”Gavmildhed gør mig mere fri i forhold til materialisme”, siger Noomi og uddyber: ”Hvis jeg kan dele ud af det, jeg har, bliver jeg mindre bundet af det. Så fylder det ikke så meget.
”Det handler om livskvalitet,” fortsætter hun. Det er en investering i min frihed. Det er lidt ligesom når andre investerer i aktier, så investerer jeg ved at give ud af det, jeg har, i min frihed.”
Det handler også om ansvar, når Noomi lige netop har valgt Mission Øst som genstand for sin gavmildhed:
”I har en lille administration; det betyder, at en større del af pengene går ubeskåret til at hjælpe dem, der har brug for hjælp.” ”Jeg kan godt lide, at I har så gode forhold til partnerne. I allierer jer med folk, der ved noget om den kontekst, I opererer i.”