Af Majken Samsøe 17. sep 2021 | Mission Øst

Mission Øst søger erfaren Communication & Digital Media Officer

Synes du også det er vigtigt at agere, når katastrofer, krig og uretfærdighed rammer verdens udsatte, og har du lang erfaring med at researche, skabe content og redigere on- og offline? Så har vi brug for din professionalisme, dine kompetencer og for dit engagement.

Vi er en dansk NGO, der er drevet af at hjælpe de svageste og fattigste mennesker i verdens brændpunkter uanset tro, race og nationalitet. Du skal hjælpe os med at udgive magasiner, nyhedsbreve og udvikle vores digitale tilstedeværelse, så vi holder vores trofaste støtter til ilden - og så nye støtter får øje på vores vigtige indsatser.

Om jobbet/dig:

  • Du arbejder hjemmevant med magasiner, print og med digitale medier
  • Du fremskaffer viden om vores mange indsatser fra vores programkontor i Bruxelles og formidler det effektivt til kolleger, støtter og til en bredere, relevant offentlighed
  • Du trives ved at være tæt på tingene og have mulighed for at sætte dine kreative, strategiske samt systematiske og tekniske færdigheder i spil
  • Du kan tænke, planlægge, tage initiativer og eksekvere såvel on- som offline
  • Du deltager i kampagner, der både skaber indtægter, opmærksomhed og leads
  • Du har erfaring med content og annoncering på sociale medier samt med tryk- og print
  • Du har min. 5 års erfaring fra en lignende stilling/funktion – gerne fra en NGO
  • Du er med på, at din løn afspejler, at du arbejder i en NGO
  • Du kan se dig selv i en hjælpeorganisation, som hviler på kristne værdier.

Læs mere om din rolle og vores kvalifikationskrav https://missioneast.org/current-vacancies og send snarest muligt dit CV (på engelsk) og din ansøgning (på dansk) til Recruitment@missioneast.org, mærket CPH-Comms Officer-2109 i emnefeltet.

Vi savner dig allerede og vil løbende screene og indkalde kandidater. Endelig udvælgelse senest pr. 5. oktober 2021.

Donér