Corona-pandemien har lært os, hvor vigtigt det er med lokale medarbejdere, lokale samarbejdspartnere og udrustning af lokalbefolkninger til at modstå katastrofer. Alt det, som Mission Øst er gode til i forvejen, siger fremtidsforsker Marianne Levinsen.

– Den ekspertise, I har oparbejdet i katastrofeområder, kan I nu overføre til andre lande med behov. Pandemien har også lært os, at fattige har brug for penge for at klare sig. Så uanset om man bryder sig om direkte pengeoverførsler til nødlidende eller ej, så er man nødt til at gøre det i en pandemisituation, forklarer hun.

Lokalsamfundene skal styrkes

Marianne Levinsen er cand.scient.pol. og fremtidsforsker ved Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. Hun studerer megatrends i bl.a. globalisering, erhvervsliv, lokal og regional udvikling, arbejdsmarked og ledelse.

“Corona-krisen har lært os, hvor vigtigt det er, at man i et lokalsamfund selv kan klare sig over problemerne.”

Vi spørger hende, hvad hun ser i krystalkuglen for nødhjælpsarbejde i 2021?

– Hjælp til selvhjælp bliver vigtigere end nogensinde. Corona-krisen har lært os, hvor vigtigt det er, at man i et lokalsamfund selv kan klare sig over problemerne. For man kan ikke være afhænge af resten af verden.

Det ser vi også i samfundet herhjemme, fortsætter hun:

– Hvordan arbejder vi på længere sigt og på en måde så vi har et bedre beredskab, stabile forsyninger og større sikkerhed i at yde det, vi gerne vil, hvis der sker en katastrofe?

På den baggrund opfordrer hun til eftertænksomhed:

– I kommer ligesom mange andre organisationer til at tænke efter: Hvordan kan vi sikre, at vi kan opfylde vores formål ude i verden, når sker en katastrofe som Corona-pandemien? Er der nogle håndtag, vi kan bruge, eller skal vi lave helt om på vores organisering? Skal vi bruge vores erfaringer fra andre steder, fx fra de lande, hvor vi arbejder med beredskabsopbygning med at sikre husly og madforsyning?

Modtagere er sårbare på et højt niveau

I de lande hvor Mission Øst arbejder, ernærer mennesker sig ofte som daglejere. Den indkomstmulighed har Corona-pandemien sat en stopper for. Og derfor står mange helt uden indtægtsgrundlag.

Hvad kan fattige gøre i den sårbare situation?

– Hvis de ikke har penge at købe ind for, så kan de ingenting. Så kan det godt være, man er imod den direkte pengetransfusion, men det skal man måske ikke være i sådanne situationer, foreslår Marianne Levinsen.

“Beredskabssikkerhed er altafgørende for en hjælpeorganisation som jeres.”

2021 bliver et år med refleksion over, hvordan vi fortsat kan yde hjælp uden at rejse ud, mener hun:

– Vi skal i endnu højere grad styrke det lokale beredskab, de lokale kontakter og den direkte pengetransfusion i sikre systemer. Beredskabssikkerhed er altafgørende for en hjælpeorganisation som jeres. De er sårbare på et højt niveau derude, fastslår Marianne Levinsen.

Hun kan ikke lade være med at sammenligne med det, vi synes er en hård tid herhjemme:

– Vi kan synes, at vi har det hårdt herhjemme, men vi har trods alt vand, mad og husly. Vi skal ikke bekymre os om, hvordan vi skaffer mad til børnene i morgen. Men det er bekymringen for sårbare befolkninger ude i verden. Her er vi nødt til at tænke: Hvad gør vi for at hjælpe dem, hvis en pandemi rammer os en anden gang?

Mission Øst er godt rustet

Ser du for dig, at der kommer flere pandemier i fremtiden?

– Ja, potentielt. Vi er meget mere integrerede i verden end tidligere. Ting spreder sig hurtigt. Det er ikke kun pengestrømme; nu er det også vira. Det kommer lidt bag på os. Vi er nødt til at sige: Hvis Corona-pandemien fortsætter, kan vi ikke fortsætte som hidtil. Hvor har vi styr på tingene henne, og hvor har vi ikke? Og hvordan gør vi fremadrettet? Det er nok ikke sidste gang, vi får en verdensomspændende pandemi.

“… i Mission Øst er I bedre rustet til det end andre. Fordi det ligger i jeres DNA…”

– Men i Mission Øst er I bedre rustet til det end andre. Fordi det ligger i jeres DNA, at I er nødt til at finde ud af, hvordan I organiserer tingene, når der er sket noget meget voldsomt, hvor de almindelige betingelser er slået ud. Her kunne jeg få viden fra jer om, hvordan man gør!

Det er der rigtig mange, der bør lytte til i den her krise, mener Marianne Levinsen.

– Enten kan man lægge sig ned og dø over smittespredningen, eller så kan man prøve at se på, hvad man ellers kan gøre. Jeg er rimeligt fortrøstningsfuld i forhold til jer! I er vant til at agere i katastrofesituationer. Men det betyder ikke, at det er enkelt.

Blik for det langsigtede perspektiv

Hvordan kommer vi videre efter pandemien?

Lige nu går det hele op i Corona-beskyttelse, men vi er også nødt til at forberede os på tiden efter. I kan bruge det, I er gode til, nemlig at agere i katastrofesituationer og følge op med udvikling af lokalsamfund.

“I kan bruge det, I er gode til, nemlig at agere i katastrofesituationer og følge op med udvikling af lokalsamfund.”

– Det er noget, I har arbejdet med i mange år: At have blik for det langsigtede perspektiv. Også det besværlige blik for, hvor vil vi gerne hen, og hvad vil vi gerne have etableret. Her har I nogle kompetencer, som mange andre ikke nødvendigvis har. Hvor I skal have vandforsyning eller fødevaresituation op at køre igen.

Hvad sker der så med tilførsel af donationer, tror du?

Det tror jeg ikke bliver så meget berørt; det plejer det ikke. Tværtimod: Når der sker sådan noget som Corona-pandemien, er vi mere opmærksomme på resten af verden.

“Vi er et rigt samfund, og vi vil gerne gøre en forskel. Vi har ikke råd til at føre “hjemstavnspolitik.”

Så vi strammer ikke til og tænker på os selv?

– Nej, det er en falsk præmis. For vi er en lille åben økonomi, hvor vores velstand er skabt i samspil med resten af verden. Og jeg mener resten af verden – ikke kun USA. Vi er et rigt samfund, og vi vil gerne gøre en forskel. Vi har ikke råd til at føre det, jeg kalder “hjemstavnspolitik”.

Marianne Levinsen opsummerer:

– Ser vi på arbejdsmarkedet, så arbejder næsten 30 procent i erhverv, der relaterer til eksport. Det vil sige, at medarbejdere i deres daglige arbejde relaterer til andre lande, andre landes produkter og forudsætninger. Det er en modtrend til hjemstavnspolitikken. Vi er mere og mere integrerede og solidariske med dem ude i verden. Og det giver sig også udtryk i, at organisationer som jeres, omstiller sig for at yde den bedst mulige katastrofehjælp ved pandemier som Corona.

 

Marianne Levinsen:

Forskningschef ved Fremforsk, Center for Fremtidsforskning og tidligere fuldmægtig i Kirkeministeriet samt Aarhus Kommunes Uddannelses- og Arbejdsmarkedsafdeling. Ridder af Dannebrog, 2002.

Marianne Levinsen er forfatter til flere bøger om børns, unges og familiers værdier, forbrug og levevis nu og i fremtiden.