Libanon balancerer på kanten af et økonomisk sammenbrud. Det mærker både de flygtninge, der bor i landet. Men i særdeleshed de libanesere, der ikke kan finde et arbejde og tjene penge, da der ikke er arbejde.
Allerede før den såkaldte “Social Revolution” begyndte i oktober 2019, har den libanesiske økonomi været i konstant tilbagegang. Korruption og en massiv gæld har drevet landet mod en økonomisk afgrund. Det har fået pressede ledere til at sætte skatterne op, hvilket har udløst forargelse og ført til store civile protester. Mens den libanesiske økonomi vrider sig på kanten af sammenbruddet, frygter de udsatte borgere fra både det libanesiske og det syriske flygtningesamfund det værste.
Men de forsøger at holde skindet på næsen. Det gælder bl.a. for Zeina på 47 år. Hun bor sammen med sin bror på 38 og sin syge 79-årige far i udkanten af Beirut i et koldt og mørkt betonhus med begrænset elektricitet og ingen opvarmning. Men Zeina gør, hvad hun kan for at holde de fugtige indelukkede rum hyggelige.
Arbejdsløshed tvinger familien i knæ
Ingen af de tre har arbejde, og har derfor ingen indkomst. Både Zeina og hendes bror søger arbejde. Hendes bror tager af sted hver morgen for at finde dagsarbejde. Men det er rigtig svært at få, da de syriske drenge arbejder for 75 procent lavere løn end de libanesiske mænd. Zeina søger også arbejde, men kan ikke forlade sit hjem, fordi hun skal passe sin syge far. Inden krisen levede Zeina af at sy tøjdukker, som hun solgte. Men det marked er helt dødt i dag pga. krisen.
