
På falittens rand
Libanon balancerer på kanten af et økonomisk sammenbrud. Det mærker både de flygtninge, der bor i landet. Men i særdeleshed de libanesere, der ikke kan finde et arbejde og tjene penge, da der ikke er arbejde.
Allerede før den såkaldte “Social Revolution” begyndte i oktober 2019, har den libanesiske økonomi været i konstant tilbagegang. Korruption og en massiv gæld har drevet landet mod en økonomisk afgrund. Det har fået pressede ledere til at sætte skatterne op, hvilket har udløst forargelse og ført til store civile protester. Mens den libanesiske økonomi vrider sig på kanten af sammenbruddet, frygter de udsatte borgere fra både det libanesiske og det syriske flygtningesamfund det værste.
Men de forsøger at holde skindet på næsen. Det gælder bl.a. for Zeina på 47 år. Hun bor sammen med sin bror på 38 og sin syge 79-årige far i udkanten af Beirut i et koldt og mørkt betonhus med begrænset elektricitet og ingen opvarmning. Men Zeina gør, hvad hun kan for at holde de fugtige indelukkede rum hyggelige.
Arbejdsløshed tvinger familien i knæ
Ingen af de tre har arbejde, og har derfor ingen indkomst. Både Zeina og hendes bror søger arbejde. Hendes bror tager af sted hver morgen for at finde dagsarbejde. Men det er rigtig svært at få, da de syriske drenge arbejder for 75 procent lavere løn end de libanesiske mænd. Zeina søger også arbejde, men kan ikke forlade sit hjem, fordi hun skal passe sin syge far. Inden krisen levede Zeina af at sy tøjdukker, som hun solgte. Men det marked er helt dødt i dag pga. krisen.
”Der er ingen, der ønsker at få nødhjælp. Hvis vi kunne finde arbejde (...), ville vi klart prioritere selv at tjene vores penge. Men i øjeblikket har vi ikke den mulighed,” fortæller libanesiske Zeina, der må gå hjemme og passe sin syge far.
Ingen arbejde - ingen hjælp
Som arbejdsløs i Libanon mister man ikke bare sin indkomst, men også en række sociale og sundhedsmæssige fordele. Har man ikke en sundhedsforsikring som følger med et arbejde, er det nærmest umuligt at betale de voksende udgifter til sundhedsydelser i Libanon. Med et arbejde følger nemlig en række sociale og sundhedsmæssige fordele, som man mister som arbejdsløs, herunder ydelser til lægebesøg og medicin.
Selv for middelklassefamilier er den økonomiske situation i Libanon ude af kontrol. Nedskrivning af de libanesiske pund gør alt fra mad og husleje til brændstof dyrere, så omkostningerne er ude af kontrol.
Cash for praktiske færdigheder
Et land på randen af økonomisk kollaps gør alle indbyggere - både libanesere og flygtninge – utrygge og usikre på fremtiden. Mission Øst og partnerorgani-sationen, Tabitha, har derfor oprettet et program til støtte for alle borgere i Libanon, der lider under den økonomiske afmatning. Gennem programmet tilbyder vi kurser, der giver kvinderne nogle færdigheder til at få en indkomst ved at arbejde hjemme med syning, rengøring og lignende arbejde.
I øjeblikket har projektet midler til at ca. 300 kvinder kan mod-tage disse færdigheder. Men behovet er imidlertid meget større, fortæller en medarbejder i projektet:
”På møder i FN og med andre NGO’er ligger vores fokus på de syriske flygtninges problemer. Men sandheden er, at alle – både libanesere og flygtninge - lider. Der skal gøres meget mere for hele samfundet, så vi kan sikre, at folk får kontanter for deres arbejde, og at de basale behov dækkes for både libane-sere, syrere og andre borgere i landet.”
For Zeina er hendes prioritet hjælp til husleje og betaling af regninger til medicin.
”Der er ingen, der ønsker at få nødhjælp. Hvis vi kunne finde arbejde eller et marked, hvor vi kunne sælge vores varer, ville vi klart prioritere selv at tjene vores penge. Men i øjeblikket har vi ikke den mulighed. Så vi har brug for en form for hjælp, så vi ikke skal bekymre os, om vi skal flytte fra hus og hjem.”