Hvor der er vilje, er der vej

Udfordringerne for syriske flygtningefamilier i Libanon er enorme. Men hvis man vil noget med sit liv, og får lidt støtte, er ingen udfordring for stor! Det oplever 16-årige Iman, der mod alle odds fortsætter i skolesystemet.

Iman er en målrettet ung pige. I en alder af 16 år har hun trodset sin svære situation som syrisk flygtning i Libanon, og er mod alle odds fortsat i skole i 10. klasse. Det er meget få syriske flygtningebørn, og endnu færre piger, der når så langt i uddannelsessystemet i Libanon. Hverken hendes familie, venner eller omgangskreds har troet på, hun kunne. Derfor er det en ekstra stor sejr for Iman at være nået så langt i uddannelsessystemet, fortæller hun, da Mission Øst møder hende i hendes hjem i Batroun.

”I Libanon skal man igennem en stor test for gå videre fra 9. klas-se til 10. klasse. Det er vanskeligt at passere testen og meget dyrt at flytte til gymnasiet. Min familie, mine naboer. Ja, alle, fortalte mig, at jeg ikke skulle forvente at nå mit mål om at studere videre. Undtagen en medarbejder fra Mission Østs lokale partner Tabitha, der støttede mig i min drøm. Men jeg bestod testen! En medarbejder fra Tabitha hjalp mig undervejs, så jeg blev registreret til 10. klasse i en ny skole. Tabitha har virkelig styrket min selvtillid, og jeg ved, at med deres støtte, bliver jeg i stand til at gå på universitet en dag,”

fortæller Iman og uddyber, at hun elsker biologi og gerne vil uddanne sig til læge.

Syriske børn behandles dårligt på skolen 

Imans mor Reem er virkelig stolt af sin datter. Men samtidig er hun bekymret for, om datteren overhovedet kan få en uddan-nelse i Libanon, da der er rigtigt mange forhindringer: I Libanon kører skolerne med skiftehold, så libanesere går i skole om formiddagen og flygtninge om eftermiddagen, hvilket ikke garanterer syrerne fortsat skolegang. Derudover er transportomkostninger, afstand til skolen og nødvendigheden af at lære fransk og engelsk, samt problemer med at blive registreret med til at syrerne dropper ud af skoler.

Dog er det største problem for syrerne, at de bliver behandlet helt urimeligt af underviserne i de libanesiske skoler og på uddannelsesinstitutionerne. Det oplever bl.a. Reems 11-årige datter, der går i 4. klasse og dagligt kæmper med mobning af de libanesiske lærere, der afviser syriske børn og hiver motivationen ud af dem gennem uretfærdig behandling og negativ omtale. 

Iman og hendes søskende

Iman er ældste søster ud af en flok på otte børn. De flygtede med deres forældre til Libanon fra Idlib-provinsen i Syrien, og de kommer aldrig tilbage til Syrien, siger forældrene.

Børn skal have skolegang

Mission Østs partnerorganisation, Tabitha, holder løbende kurser som supplement til de libanesi-ske skoler. Reem og hendes børn har bl.a. modtaget psykosocial støtte, lektiehjælp og deltaget i kunstklasser for børnene.Og det er vigtigt, at flygtnin-gebørnene bliver holdt fast i uddannelsessystemet. I 2019 estimerer FN, at 69 procent af syriske børn i alderen 6-14 år er i skole, mens kun 22 procent i alderen 15-17 er i skole. Det skyldes bl.a., at omkostningerne til uddannelsen og transport til og fra skole er for høje. Og at de libanesiske skoler ikke gør det let for syriske børn at blive tilmeldt skolerne.

Vi kommer aldrig tilbage

Iman er storesøster i en søskendeflok på ni, og er derfor et godt eksempel for sine yngre søskende. Familien kom i Batroun i Syrien for otte år siden fra Idlib-provinsen i Syrien. Deres historie er som så mange flygtningefamiliers fra denne del af Syrien, der stadig er i krig og har hundredtusinder mennesker på flugt alene i de seneste par måneder.

Reem, som er børnenes mor, flygtede med sine forældre og hendes dengang seks børn for at møde sin mand, der allerede arbejdede i Batroun. Selvom de forlod Syrien i begyndelsen af krigen, er både hun og børnene stadig påvirkede af krigen og flugten. Hendes ene søn har en alvorlig talehæmning, som hun mener, kommer fra den vedvarende lyd af bomber, der konstant var rundt om deres hus. Efter at de forlod Syrien, er deres hus fuldstændig ødelagt.

”Jeg beder mine børn om at glemme Syrien,” fortæller hun.

”Vi kan ikke komme tilbage. Det kommer aldrig til at ske. Vi er nødt til at se vores fremtid andre steder.”

Fakta

Tabitha er Mission Østs lokale partner i Libanon. I byerne Aley og Batroun er vi den eneste organisation, der driver community centre med kurser, træningsforløb, psykosocialt arbejde og juridisk bistand.