Af Svend Løbner 6. jul 2021 | Mission Øst

Meteorolog: Hjælp verden med at klare klimaforandringerne

Mikael Jarnvig appellerer til at investere penge og teknologi for at skaffe vand, mad og energi til verdens fattigste. Ellers vil vores børn og børnebørn blive vidne til en klimakatastrofe af dimensioner. Jarnvig anbefaler Mission Østs klimaindsats.

Vi kan bremse klimaforandringerne, men det koster penge. De penge må Vesten være villig til at investere. Ellers vil vores børnebørn blive vidne til en katastrofe af dimensioner – især i fattige lande. Det er nu, vi må dele vores viden og teknologi over grænser for at sikre vand, mad og energi til vores medmennesker.

Det siger meteorolog ved DR Vejret Mikael Jarnvig, der også er ambassadør for Mission Øst. Det er ikke nok for ham at forudsige vejret en dag, en uge, en sæson eller en tidsalder frem. Han bruger sin synlighed til at få danskerne i tale:

”Jeg vil gerne bruges til at gøre verden til et bedre sted. Med min egen økonomi kan jeg ikke hjælpe hele verden, men hvis jeg bruger mit ansigt og min stemme til at anbefale Mission Østs hjælpearbejde, så kan jeg måske få tusind mennesker til at give 1000 kr. hver, og så er vi oppe på en million! Så jeg håber, der er nogle, der vil lytte til mig,” siger han.

Vi skal ud af starthullerne

Mikael Jarnvig er især bekymret for klimaet, som han selv har set ændre sig, siden han begyndte som elev ved Danmarks Meteorologiske Institut for 50 år siden. Og derfor holder han foredrag om klimaforandringerne, og hvad vi kan gøre ved dem.

For situationen er ikke helt håbløs:

”Der er håb, men det koster penge, og vi skal også skynde os. Vesten har pengene, men vi er også de mest langsomme til at komme ud af starthullerne for at få lavet om på vores vaner. De fleste steder, hvor de rige mennesker bor, er der ikke så store klimaforandringer, at vi ikke kan klare det. Vi får måske lidt mere stormvejr, lidt flere skybrud, mere vand i kælderen osv. Det er de fattige lande, der vil opleve store konsekvenser af klimaforandringerne. Derfor skal vi skynde os at få flyttet noget teknik og nogle penge fra de rige til de fattige, så vi kan nå at række ud, hvor de er. For det koster penge at tilpasse sig det nye klima.”

Kloden er varmere end nogensinde

Der er delte meninger om klimaforandringerne. Har du selv bemærket forandringer?

”Ja, det har jeg helt sikkert. Jeg kan huske flere snevintre, end mine børn til komme til at huske. Men det allervigtigste argument for klimaforandringerne er, at vi har valide gode stabile målinger, som for dansk vedkommende spænder over næsten 150 år, altså fra 1874. De viser uden for al tvivl, at temperaturerne går stærkere og stærkere opad. Til at starte med var der ikke så meget. Men siden 1970’erne, er det simpelthen gået så rasende stærkt opad, at man ikke har set noget lignende i den tid, der har været mennesker på kloden. 2020 var sammen med 2016 det varmeste år, vi nogensinde har haft.”

Og alligevel siger du, at vi kan ændre tilstanden?

”Ja, det kan vi godt. Vi kommer aldrig tilbage til det gamle klima. Hvis isen først er smeltet oppe i Nordhavet, kan vi ikke få den dannet mere, fordi temperaturen er så høj. Og selv om vi stopper CO2-udledningen nu, vil man ikke kunne måle en forskel i årtier, måske hundrede år. CO2 og andre drivhusgasser lever simpelthen så længe.”

Vi er alle i samme båd

Derfor er vi nødt til at indrette os, så vi kan klare det klima, vi selv har skabt, mener Mikael Jarnvig:

”Vi sidder i samme båd og kan ikke bare se til, mens vandet pibler ind og sige: ”Jamen, det var ikke mig, der startede, det er ikke mit skib, du vejer mere, og du er stærk, så du må hellere i gang med at øse!” Så stiger vandstanden bare inde i båden, og pludselig er der ingen båd mere!”

Vi er nødt til at finde ud af, hvad livet egentlig handler om, fortsætter han.

”Livet handler om, at vi har et godt sted at bo, vi har noget at spise, vi har noget at drikke, vi har tryghed og kærlighed. Men om vi kører i en bil, der har tre cylindere eller otte cylindere, er fløjtende ligegyldigt. Derimod er det ikke ligegyldigt, at vores medmennesker får de samme rettigheder og muligheder som os. At de også har et trygt sted at bo og leve.”

Solceller og nye dyrkningsmetoder

Mikael Jarnvig har talt sig varm om sin hjertesag. Og talen falder naturligt på, hvad mennesker i fattige lande selv gøre, og hvordan vi kan hjælpe og støtte:

”Helt ude i de små landsbyer kan de faktisk ikke gøre noget. For de har ikke penge til at gøre andet, end de gør nu. Derfor skal de have tilført hjælp,” siger han og kommer med et konkret eksempel:

”Vi kan for eksempel give solceller til landsbyer i Afrika, Asien og Sydamerika, hvor der både er meget sol og et stort behov for strøm, men hvor ledningerne måske ikke er kommet helt ud til landsbyerne. Hvis de kunne få solceller på deres hytter, kunne de få strøm på deres mobiltelefoner, som betyder meget mere for dem, end for os. Så kunne de få lys, så børnene kunne lave lektier om aftenen. Så kunne de få kogeinstallationer, som kunne drives af sollys. Man kunne hjælpe så meget med relativt få penge.”

Men strømforsyning er ikke nok. Vores nuværende madproduktion skal laves om:

”Marker og vandingsanlæg er anlagt på vores historiske klima, som vi har gjort det i hundreder af år, og nogle steder tusinder af år. Det er vi nødt til at lave om, så vi producerer mad på en anden måde, måske også nogle andre produkter. For den traditionelle afgrøde kan simpelthen ikke klare det nye klima, hvor de vejrmæssige udsving bliver meget større. Rytmen med regntid og tørtid er brudt, så befolkningen er kommet i vildrede med, hvad de skal gøre. Her kan vi komme ind med viden fra andre lande og anbefale afgrøder, som kan holde meget bedre, eller anbefale hvordan man bygger et dige eller skaffer ferskvand til vanding.”

Vi kan, hvis vi vil. For klimaforandringerne er en realitet og bør derfor indtænkes i et bæredygtigt hjælpearbejde, ligesom Mission Øst er i fuld gang med.

Billede af Mikael Jarnvig ved fotograf Niels Åge Skovbo.

Donér