Den 3. august 2014 flygtede yezidierne over stok og sten fra Islamisk Stats brutale overgreb. De har nu overlevet i to år på Sinjar-bjerget med hjælp fra bl.a. Mission Øst. Og de tør ikke vende tilbage til deres landsbyer af frygt for deres arabiske naboer.

Den 3. august er det to år siden, Islamisk Stat angreb byen Sinjar i Nordirak og spredte skræk og rædsel blandt den yezidiske befolkning. IS-krigere gik amok og dræbte mænd, voldtog kvinder og bortførte unge piger og drenge.

En ny FN-rapport kalder Islamisk Stats brutale overgreb mod yezidierne for ”folkemord, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden”.

– Da IS angreb, vidste vi, at de ville dræbe os, så vi måtte komme væk i en fart, fortæller Azid, der er far til otte børn og nu overlever på andet år takket være hjælpen fra Mission Øst og andre hjælpeorganisationer.

– Vi havde hørt, at de sagde til folk, at de enten skulle konvertere til islam eller blive dræbt. Nogle konverterede, men de blev dræbt alligevel.Y

Ville kæmpe mand mod mand

Da IS-krigere stormede Sinjar by, flygtede yezidierne derfor over hals og hoved op på Sinjar-bjerget, mens de måtte efterlade ældre, syge og svagelige langs vejsiden. På bjerget måtte de fordrevne klare sig uden vådt eller tørt i dagevis, indtil koalitionens luftbombardementer og kurdiske landstyrker skabte en flugtkorridor.

– Vi besluttede at flygte op på bjerget, fordi vi vidste, at IS ikke kunne komme op på det høje bjerg med deres lastbiler og tunge våben. De var nødt til at komme enkeltvis – og så ville vi bekæmpe dem, uanset om vi døde eller overlevede, fortæller Azid.

Måtte sove i regnen

I dag bor over 10.000 yezidier i en interimistisk flygtningelejr på bjerget. Her har de klaret sig i to år takket være lokale og internationale hjælpeorganisationer. Mission Øst uddeler hygiejneudstyr, vandbeholdere, sæbe, presenninger, træ og værktøj, så de kan holde stand mod vind og vejr.

– Vi kom, mens det var sommer, så det var varmt og støvet. Vi havde intet husly, kun nogle få tæpper, som vi kunne dække vores børn og mine forældre under. Resten af ​​os måtte sove i regnen, fortæller Azid og tilføjer:

– Mission Øst har givet os træ og presenninger, og nu er disse materialer brugt i det telt, vi sidder i. De varmeapparater og petroleumsdunke, vi har fået af jer, er her stadig. Vi sætter stor pris på alt, hvad I har gjort for os.

Frygten lurer under overfladen

Mission Øst har oprettet to centre på bjerget. Her støtter lokale medarbejdere børn og unge i almindelig leg og læring, så de kan komme sig over de værste overgreb, man kan tænke sig. Samtidig lurer frygten under overfladen. Selv om Sinjar og flere omkringliggende landsbyer nu er befriet fra Islamisk Stat, tør yezidierne ikke vende tilbage.

– Vi kan ikke risikere at rejse tilbage, mens landsbyen stadig grænser op til araberne. For i morgen eller i overmorgen vil de angribe igen, siger Azid. – Da de angreb os, havde vi kun almindelige våben. Vi kunne ikke klare os mod deres kampvogne og store og tunge våben. Kunne vi det, havde vi aldrig forladt landsbyen. Vi ville være blevet og kæmpet, så de ikke fik lov til at styre vores land og vores folk, slutter han.