
Yazidikvinde til Islamisk Stat: Uhyrlighederne må stoppe!
Rehma blev taget til fange af Islamisk Stat (IS) og placeret i en kælder i ni måneder, inden hun endelig slap fri. I dag er den unge yazidikvinde ved at komme sig på Mission Østs medborgercenter.
Rehma er i gang med at male en ung kvinde, hvis ene øje er såret, men som alligevel strækker armen frem med et STOP skrevet i håndfladen. På Mission Østs medborgercenter i Sinjar lærer hun at bearbejde sin sorg ved at male lige det, hun føler.
Hun maler koncentreret. Hun vil sende et tydeligt signal til verden: Vanviddet må stoppe! For IS holder stadig folk fanget og misbruger unge piger som sexslaver. Rehma fortæller sin historie, da jeg besøger Mission Østs medborgercenter i yazidiernes hovedby Sinjar.

Lammet af skræk
Rehma er en lille pige på 10 år, da IS indtager Sinjar den 3. august 2014. Hun står lammet af skræk sammen med sine forældre, to brødre og tre søstre. IS-krigerne tager først hendes far og brødre til fange. Så tager de hendes storesøster, som var i det man kan kalde den giftefærdige alder. Rehma ser dem aldrig igen. I dag ved vi godt, hvad der skete med alle de mænd, der blev fanget af IS. De blev henrettet koldblodigt. Og unge kvinder gjorde de til sexslaver. Fordi hun selv kun er 10 år, får hun lov til at blive sammen med sine to små søskende og deres mor. De bliver flyttet rundt fra sted til sted, indtil de ender i Raqqa, som var Islamisk Stats hovedby i Syrien.
Fanget i en kælder
I Raqqa bliver hun solgt sammen med moren og de to små. Og så kommer hun til et sted, hvor hun stadig kan huske, at hun går 16 trappetrin ned. Ikke 15, ikke 17, men præcis 16 trin ned ad trappen til en mørk kælder. Her sidder mange mennesker klemt sammen og sulter. Hun sidder der i 9 måneder. Hun er heldig for nogen fra landsbyen opsporer dem og fortæller det videre. IS handler jo med de her mennesker. Da landsbychefen hører at familien er taget til fange i Raqqa køber han dem fri.
Tænker stadig på fangerne
Rehma kommer endelig hjem til Sinjar, hvor hun kommer i berøring med Mission Øst gennem det medborgercenter, vi driver i byen. Her får hun traumebehandling gennem samtaler og malekurser. Da jeg møder hende, er hun 17 år, men hun fremstår stadig som en tiårig. Det er som om hun er gået i stå, lammet, ja selv hendes lille krop er mærket af det lange fangenskab. Da jeg spørger: ”Hvad tænker du om fremtiden?”
”Jeg tænker stadigvæk på de mennesker, der sidder nede i den kælder,” svarer Rehma.
Det er en historie, der ikke er fokus på. Der sidder stadig mennesker fanget hos IS. Der er over 3.000 piger og kvinder, som ingen aner hvor er henne. Man fatter ikke, at den krig er overstået, og så er der stadig nogen, der holder yazidierne som slaver.
Giv yazidiske piger og kvinder den hjælp, de behøver for at hele.
Fordøm IS-overgreb som folkedrab
Rehma viser mig sit maleri af kvinden, der rækker en advarende hånd ud fra kroppen. Kvinden er såret og har ar. Et synligt tegn på, at hun også er traumatiseret indeni. Da jeg spørger ind til billedet, fortæller hun, at hun vil sætte en grænse: IS må altså stoppe med alle deres uhyrligheder! Her kan verdenssamfundet støtte op om Rehma og alle overlevende yazidier ved at anerkende Islamisk Stats overgreb på yazidierne som folkedrab. Derved kan IS-krigere retsforfølges, og derved kan yazidierne få en smule oprejsning. Rehmas historie er blot en af mange hundrede, der dokumenterer det samme. Islamisk Stat begik folkedrab den 3. august 2014 og frem, da de henrettede mænd, voldtog kvinder og bortførte unge piger som sexslaver for at udrydde det yazidiske mindretal fra Jordens overflade. FN, Europa-Parlamentet og en række europæiske lande har allerede anerkendt overgrebene som folkedrab. Men Danmark tøver.
FAKTA
Overlevende yazidier holdes i live på Sinjar-bjerget Mission Øst var en af de første hjælpeorganisationer til at komme op med hjælp på Sinjar-bjerget i december 2014. Den dag i dag er vi fortsat en af de få internationale organisationer, der støtter tusinder af fordrevne yazidier på Sinjar-bjerget. Støtten omfatter både akut nødhjælp, traumebehandling og støtte til at opnå et levebrød.