Unge i Irak fremstiller traditionsrige sæber
Mission Øst sikrer bedre sanitære forhold og livsfærdigheder for børn og unge påvirkede af intern fordrivelse og coronakrisen i Kirkuk, Irak.
Kirkuk betragtedes engang som en model for fredelig sameksistens i Irak, men er nu et samfund præget af krise og uroligheder. Der er mangel på basale ydelser i samfundet og den politiske og økonomiske situation er ustabil. Der er er stadig ikke fundet varige løsninger for mange af de familier, der er internt fordrevne pga. kampene mod ISIS, og coronapandemien har kun gjort ondt værre.
For børn og unge i Kirkuk betyder det, at familiernes indtægtsgrundlag er forsvundet, og de i forvejen nedslidte skoler har været udfordrede på manglende hygiejeneforanstaltninger. Det gør det svært at gå i skole – særligt for piger og børn med handicap.

Dette projekt har fokus på dels at fremme viden om personlig sundhed og hygiejne på 10 skoler. Samtidig genopliver vi den gamle Kirkuk-tradition for sæbefremstilling ved at uddanne 80 unge i at fremstille traditionel, billig og miljøvenlig sæbe. På den måde oplever de unge, hvordan gamle traditioner stadig kan være relevante i dag, og lærer samtidigt at tjene penge ved at bruge deres nye færdigheder.
De unge trænes også som ambassadører, der kan lære omkring 5.000 skolebørnene gode hygiejnevaner. Toiletter og vandhaner repareres på skolerne ligesom den sæbe, som de unge fremstiller, naturligvis også indgår som en del af hygiejneundervisningen på skolerne.
Fakta:
• Kirkuk ligger 240 kilometer nord for Bagdad og har en mangfoldig befolkning bestående af arabere, turkmenskere og kurdere;
• Omkring en femtedel af befolkningen (185.000 ud af 1.000.000) har behov for en eller anden form for humanitær bistand (husly, sundhedspleje, uddannelse osv.).
• De fleste af denne femtedel er mennesker, der er vendt tilbage efter ISIS blev bekæmpet. De mangler imidlertid muligheder for at skabe sig en indkomst.
• Dette blev yderligere forværret af COVID-19-pandemien.
Kilde: UNOCHAs ”Humanitarian needs overview”, udgivet marts 2022