Af Ulla Saunte 9. nov 2020 |

Reparation af ødelagte vandsystemer i Sinjar

I sommer afsluttede Mission Øst reparationen af vandsystemer, der betjener mere end 1.052 kvinder, mænd, piger og drenge i landsbyerne Tepa og Nesrya nær Sinjar.

Reparation af vandforsyningen, boliger og bygninger blev iværksat efter de blev beskadiget under konflikten på Sinjar, og mange tusinde mennesker flygtede fra området.

Nu hjælper Mission Øst den tilbagevendende befolkning med at genopbygge deres liv, og her er adgangen til rent vand og sanitet essentiel. De sårbare befolkningsgrupper, der bor i landsbyerne, er garanteret sikker og bæredygtig adgang til tilstrækkelige mængder vand til drikke, madlavning, husholdning og personlige hygiejneformål.

Mission Øst arbejder med reparationer af vand-nettet for at reducere risikoen for sygdomme forårsaget af beskidt vand og forbedrer hygiejnen, blandt de mest sårbare af den tilbagevendte befolkning i Sinjar, som ikke bliver nået af andre humanitære aktører.

Donér