Kristne Bassima og hendes familie nåede at undslippe Islamisk Stats myrderier i deres hjemby i det nordlige Irak. Nu bor de i en kirke nær den kurdiske by Dahuk og venter på en afklaring, som har lange udsigter.Rummet, hvor Bassima bor med sine tre børn, deres ægtefæller og børnebørn, er fire meter langt og tre meter bredt. De er i alt 22 mennesker stuvet sammen i det lille rum, der ligger i en kirke tæt på byen Dahuk i den kurdisk kontrollerede del af Nordirak, hvor hundredetusinder af kristne og yezidier er flygtet hen de seneste måneder.
Et sidste desperat forsøg
Bassima og hendes familie kommer fra den assyriske by Bashiqa, som er på størrelse med Esbjerg og ligger sydøst for Dahuk i det område, Islamisk Stat indtog i begyndelsen af august. Bassima fortæller om den skæbnesvangre dag, hvor Islamisk Stat kom: “Vi vågnede om morgenen den 3. august, gik på arbejde og tog i butikkerne for at købe brød og andet, vi havde brug for. Men klokken 15 fik vi at vide, at Islamisk Stats styrker var på vej, og alle familierne begyndte at forlade Bashiqa.” De 75 kristne familier nåede at komme ud af byen, inden Islamisk Stat kom, men blev stoppet på grænsen til det kurdiske selvstyreområde af det kurdiske militær, der sagde, at ingen kunne komme ind i Kurdistan. I et sidste desperat forsøg på at slippe bort prøvede de kristne familier fra Bashiqa at komme ind i Kurdistan via en anden by. Denne gang havde de heldet med sig og kom igennem til Dahuk.
Sygdom og kulde
Ligesom tusindvis af andre fordrevne, der har søgt husly i kirker, på skoler og i tynde telte i og omkring byerne Dahuk og Erbil, ved familien Ibrahim ikke, hvad der skal ske med dem. “Hvis ingen hjælper os, vil vi bo her for evigt. Vi kan ikke gøre noget på egen hånd. Vores hjem er blevet overtaget, og vi kan ikke tage tilbage. Det er meget svært at komme på en løsning,” siger Bassima. Imens trænger de praktiske problemer sig på. Der er ikke rent vand nok til de mange familier, så tøjvask og personlig hygiejne er vanskeligt, og den nært forestående vinter er et stort problem: ”Det kan allerede begynde at blive koldt i september, og vi har ikke vores vintertøj med,” forklarer Bassima.
Uddannelse i fare
Udover manglen på basale fornødenheder, bekymrer familien sig også for børnenes uddannelse. “Jeg har to døtre og to sønner, og de gik alle i skole i Bashiqa, men her kan de ikke foretage sig noget,” fortæller Bassimas svigerdatter Jacqueline. Bassima supplerer: “Mine børnebørn kan ikke kurdisk, så de kan ikke gå i skolerne her. De har ingen fremtid her.”
Mangelfuld hygiejne
Utilstrækkelig lægehjælp er et stort problem for de 670.000, der er fordrevet i Nordirak denne sommer. Samtidig mangler de mange fordrevne rent vand at drikke og basal hygiejne. Det gør risikoen for spredning af smitsomme sygdomme meget høj.
