Yezidiernes største ønske er at vende tilbage til deres hjembyer nær Sinjar By. Mens børnene venter på at gense deres fortabte hjem, viser de gennem teater de frygtelige oplevelser, de har gennemlevet.
Solen skinner, og børnene ler og leger klappelege. Men pludselig bliver deres leg brutalt afbrudt. To sortklædte mennesker dukker op med ansigterne dækket af sorte masker. Med sig har de sorte flag med hvide bogstaver, der danner ordet Islamisk Stat. De skridter målrettet hen mod børneflokken, der hastigt spredes under desperate skrig. Men ikke alle når at slippe væk. En ung kvinde bliver grebet af én af de sortklædte, der trækker afsted med hende. En anden kvinde prøver at forhindre det, men bliver brutalt skubbet væk. Den unge kvinde bliver tvunget ind i et lokale af de sortklædte personer. En familie ser hjælpeløst til. Moderen græder af sorg og frygt, og børnene skjuler ansigtet i hænderne.
Ingen maskinpistoler
Havde begivenhederne fundet sted den 3. august 2014, ville den unge kvinde være gået en grum skæbne i møde. Men det er blot en genopførelse af begivenhederne i 2014. Vi er i november 2015, næsten halvandet år efter Islamisk Stats erobring af byen Sinjar. De sortklædte mennesker er ikke rigtige IS-krigere, og der er hverken maskinpistoler eller blodsudgydelser at se. En gruppe kvinder og børn fra den etniske gruppe yezidierne opfører på Mission Østs center for kvinder og børn i en flygtningelejr på Sinjarbjerget et teaterstykke om de grufulde begivenheder, de oplevede sidste år kun en halv times kørsel derfra.
