På Mission Østs ungdomscenter på Sinjar-bjerget har 50 unge yezidi-piger lært at klippe hår – mens andre er blevet gode til at bruge en symaskine.Af Kim Wiesener, kommunikationsmedarbejder
De unge piger håndterer situationen med en blanding af alvor og smil. De koncentrerer sig intenst om at få venindens lange hår ordnet i en flot, næsten Hollywood-agtig frisure, men samtidig er det åbenlyst, at de har det sjovt.
Pigerne er i gang med undervisningen på Mission Østs ungdomscenter i Sardeshte-lejren i det nordlige Irak. Centret ligger i et stort telt, og her kan piger og unge kvinder fra 12-års-alderen og opefter få en grundlæggende indføring i frisørfaget. En af dem er den 14-årige Fasa, der som tusinder af andre medlemmer af Iraks forfulgte yezidi-mindretal har søgt tilflugt på Sinjar-bjerget. Hun har gået på frisørskole i en måned.
”Jeg kan godt lide at gå her. Måske kan jeg en dag få min egen salon,” siger Fasa og rammer med den bemærkning plet i forhold til undervisningens formål, der gerne skulle hjælpe deltagerne med at finde en profession senere hen i livet.
Gang i symaskinerne
Andetsteds i teltet tramper en gruppe piger i symaskinepedalerne. De lærer at lave t-shirts, skjorter og kjoler på nyligt indkøbte kinesiske maskiner. I en lejr med såre beskeden adgang til elektricitet er de manuelle symaskiner, som man i Danmark måske ville betragte som lidt forældede, den helt rigtige løsning. Og de har givet undervisningen et løft.
De unge, fordrevne yezidier i Sardeshte-lejren har selv en høj grad af indflydelse på undervisningsudbuddet. De præsenterer deres ønsker for Mission Øst og den irakiske partnerorganisation Humanity, der driver ungdomscentret. Engelsk og IT er også på skemaet. Muligvis vil mere avanceret IT med tiden afløse frisør-timerne, for efterhånden har så mange unge yezidi-piger lært faget, at tiden er inde til nye udfordringer.
Fjernt fra verden
Sardeshte-lejren ligger på det golde plateau på Sinjarbjerget, hvor tusindvis af yezidier søgte tilflugt i 2014, da terrorbevægelsen Islamisk Stat underlagde sig store dele af det nordlige Irak. De udførte massakrer på det yezidiske mindretal, de betragter som vantro, og hvis ældgamle religion de foragter. Tusinder blev slået ihjel, og titusinder måtte flygte.
Den uformelle Sardeshte-lejr adskiller sig fra de mere velorganiserede FN-lejre med deres lige rækker af telte. Her ligger telte og skure spredt over et meget stort område, og verdenssamfundet forekommer at være langt væk. Men Mission Øst og enkelte andre organisationer er her, og på centrene finder både børn og unge inspiration til at komme lidt væk fra de trængsler, livet har budt dem.
Fasa blev også fordrevet fra sin landsby, da IS kom. Først blev hun holdt fanget i to dage, siden har hun været på flugt. Hun og hendes familie opholdt sig længe et sted i Kurdistan, og i det seneste halve år har de boet i Sardeshte-lejren. Hvornår de kommer herfra, er uvist. Mange yezidier tvivler på, at de nogensinde kan vende hjem, fordi de ikke længere finder det sikkert at være der. Men Fasa er ikke i tvivl, selv om hun ikke ved, om hendes families hus stadig findes: ”Jeg vil gerne tilbage til min landsby, hvis IS forlader den,” siger hun.
