Binay Basyal leder Mission Østs arbejde i det konflikthærgede Irak. Den nepalesiske nødhjælpsarbejder har i sit eget hjemland oplevet, hvad en borgerkrig indebærer.Af Kim Wiesener, kommunikationsmedarbejder
Hvad skal der til for at lede et Mission Øst-kontor i en krigszone? Spørger man Binay Basyal, så kræver det – ud over de nødvendige faglige kompetencer – en blanding af ro og indignation.
”Man føler smerte og vrede over at være vidne til så megen lidelse, som tilfældet er i Irak. Men man er også nødt til at kunne bevare roen,” konstaterer den 41-årige nepaleser, der gennem to år har været leder af Mission Østs arbejde i det konflikthærgede land.
”Jeg føler, at Mission Øst er en organisation, hvor jeg kan bruge min erfaring og mit engagement,” siger Binay Basyal.
Evnen til at holde hovedet koldt – også i pressede situationer – har han udviklet gennem mere end 15 år som nødhjælps- og udviklingsarbejder i en række forskellige lande. Han har bl.a. været udstationeret i Afghanistan, Burma, Somaliland og Uganda, inden Mission Øst ansatte ham som leder af organisationens kontor i Irak.
Det begyndte i Nepal 
Men det hele begyndte i hjemlandet Nepal, og erfaringerne derfra var i mange henseender en god forberedelse på det, der senere fulgte. For ikke alene er det bjergrige land i Himalaya ofte hjemsøgt af naturkatastrofer – i Binays tidlige år som hjælpearbejder var Nepal også hærget af en årelang borgerkrig mellem regeringsstyrker og maoistiske oprørere.
Dengang arbejdede han for en anden hjælpeorganisation, der havde projekter i afsides egne af landet. Og derfor kom Binay ofte tættere på konflikten, end behageligt var, for maoisterne opererede også i de områder, hvor han arbejdede.
”Jeg var ofte nødt til at forhandle med dem, og det var svært. Der var nogle ubehagelige situationer. Engang blev jeg tilbageholdt i flere timer, fordi de beskyldte mig for at være amerikansk spion,” husker han.
Irak er bestemt heller ikke noget ufarligt land at befinde sig i. I slutningen af oktober måtte Mission Øst en overgang lukke sit kontor i Kirkuk som følge af Islamisk Stats blodige angreb på byen. Og medarbejderne er nødt til at følge en række sikkerhedsregler, når de bevæger sig rundt i landet –  som f.eks. at holde hinanden orienteret om, hvor de befinder sig, lade være med at køre uden for de større byer efter mørkets frembrud og undgå steder, hvor der er risiko for angreb.
Mission Øst var i Irak fra 2003-2006 – i de urolige år efter invasionen og Saddam Husseins fald – og vendte tilbage i 2014, da den humanitære situation blev stærkt forværret, ikke mindst på grund af terrorbevægelsen Islamisk Stats hærgen.
Et stærkt hold
Binay Basyal har sin daglige gang i Mission Østs irakiske hovedkvarter i millionbyen Erbil, der er hovedstad i Irakisk Kurdistan. I alt har organisationen fire kontorer i Irak og råder over et stærkt,  men indtil for nylig relativt lille, hold af både internationale og lokale medarbejdere.
”Man er nødt til at få mere ud af færre ressourcer, men det er faktisk en af de ting, jeg nyder ved jobbet. Det er en professionel udfordring at få det maksimale ud af det, du har til rådighed. Man er  nødt til at håndtere alle mulige situationer, lige fra de meget små til de store,” siger han.
Den altoverskyggende ”store situation” i disse måneder er offensiven mod Iraks næststørste by, Mosul, og den deraf følgende flygtningekrise. I skrivende stund er godt 70.000 mennesker flygtet som følge af kamphandlingerne mellem irakiske styrker og IS, og antallet af fordrevne forventes at blive langt højere i den kommende tid.
Mission Øst er blandt de hjælpeorganisationer, som FN har bedt om at bistå de fordrevne, og for at  kunne leve op til de forventninger, er man nødt til at have et godt og fast sammentømret team. Det har Binay Basyal i Irak, og så har han god støtte fra Mission Østs operationelle hovedkontor i Bruxelles: ”Det kan godt være, at vores kapacitet ikke er enorm, men vi har masser af engagement,” siger han.
Professionalismen og engagementet får både Binay Basyal og hans kolleger rigeligt brug for i den kommende vanskelige periode. Mosul-indsatsen kræver mange ressourcer, men selv når den konkrete opgave er løst, vil der være rigeligt at lave i Irak i lang tid fremover.
”Jeg tror ikke, at der vil være en ende på dette her lige foreløbig. Hvis vi ser på en by som Sinjar, så blev den befriet fra IS for snart et år siden, men folk er ikke vendt tilbage endnu. Der er meget genopretning og genopbygning forude.”
Hvad Binay Basyal selv angår, vil han formentlig blive ude i verden i en årrække, men med tiden vil han gerne vende tilbage til sit hjemland. ”Det bliver ikke foreløbig, men en dag vil jeg gerne slå mig ned i Nepal og bistå med de erfaringer, jeg har opnået. Mit land kunne godt bruge noget mere hjælp,” siger Binay Basyal.