En fordrevet vender tilbage til sin by

Karam måtte flygte fra Islamisk Stats besættelse af Mosul. I dag kører han ind i selvsamme Mosul som chauffør for Mission Øst. Imens lægger han angsten og de dårlige minder til side. Selvfølgelig skal jeg hjælpe mine naboer, siger han.
 

Karam var en del af det team, der kørte ind i Mosul efter byen lige var blevet udsat for nogle af de værste bombeangreb, og dele af byen stadig var midt i aktiv konflikt. Sammen med fire andre ansatte i Mission Øst leverede Karam nødhjælpspakker til den sultne befolkning efter at Islamisk Stat var skubbet ud af byen.
 
Det var i efteråret 2016.  Mission Øst var en af de første internationale hjælpeorganisationer, der kørte ind med nødhjælp i Mosul, da befrielsesaktionen startede i oktober. I juni 2017 blev byen erklæret befriet. 

Knoglerne stikker ud af armen

Karam måtte selv flygte ud af Mosul, da Islamisk Stat (IS) angreb byen i august 2014. I panikangst pakkede han bilen og fór ud af byen med sin familie. Men da han i farten ikke havde fået lukket bilens bagdør ordentligt, faldt et af hans børn ud og brækkede armen. 
 
Det lykkedes at samle drengen op og flygte, men angsten sidder stadig i ham, når han som chauffør for Mission Øst kører ind i Mosul. 
 
“Jeg føler angsten komme vældende - også selv om byen er mere sikker end før. Men jeg afviser angsten og prøver at glemme, hvad jeg har oplevet. Især mindet om min dreng, der lå på jorden med knoglerne stikkende ud af armen. Jeg lægger minderne til side, for der er mennesker i Mosul, der lider og har brug for min hjælp,” siger Karam. 

Klemt mellem is og amerikanske fly

Han fortæller om sin dramatiske flugt: “Det var sidst på eftermiddagen og ved at blive mørkt, da jeg modtog nyheden om, at IS var ved at indtage Mosul. Jeg var 45 minutters kørsel fra vores hjem i centrum af byen og skyndte mig hjem for at redde min familie.” 
 
Karams kone var gravid med parrets tredje barn. “Da jeg kom hjem, fortalte naboen, at terroristerne allerede havde besat den vestlige del af byen. Jeg tog en hurtig beslutning og tog min familie og det mest nødvendige med i bilen og susede ud af byen.”

“Vi nærmede os byens udkant  i susende fart, da jeg opdagede Islamisk Stats kontrolpost og hurtigt vendte bilen rundt. Da opdagede jeg, at jeg ikke havde fået lukket bagdøren ordentligt. Min søn faldt ud af bilen, landede på jorden og brækkede armen. Jeg skyndte mig ud og så blodet flyde, mens knoglerne stak ud. Jeg fik ham op i bilen og gassede op. Jeg kørte med høj fart, fuldstændig skrækslagen. Ikke blot for Islamisk Stat, men også fordi bilen i høj fart nu var et angrebsmål for de amerikanske bombefly. Min kone græd og bad højlydt til Gud.”