By Betina Gollander-Jensen 14 Apr 2021 | Mission East

Mission Øst: Prioritér danske ngo’er i ny udviklingsstrategi

Danske civilsamfundsorganisationer når effektivt ud i verdens afkroge og sikrer samtidig at hjælpearbejdet har folkelig forankring herhjemme. Men de får kun en brøkdel af bistandsmidlerne at arbejde med. Derfor bør de opprioriteres i Danmarks ny udviklingspolitiske strategi, skriver Mission Øst i Altinget. Vi bringer generalsekretær Betina Gollander-Jensens indlæg her:

Hvordan når vi længst ud med bistand til dem, der har mest brug for det? Hvordan omsætter vi bistanden til langsigtet bæredygtig udvikling i lokale samfund. Ja, hvordan sikrer vi, at hver krone af skatteydernes penge bliver brugt mest effektivt til hjælp for verdens fattigste?

Der er ingen nemme svar. Men en ting er sikker: Vi har brug for hinanden – både store internationale aktører og en bred vifte af civilsamfundsorganisationer i varierende størrelse. Og det bør regeringen have in mente i formuleringen af Danmarks ny udviklingspolitiske strategi.

Konkret: Glem ikke de små og mellemstore civilsamfundsorganisationer, når bistandsmidlerne skal fordeles. Selv om det koster Udenrigsministeriet medarbejdertimer at forvalte indsatsen med så mange spillere, og det var nemmere bare at sende pengene til EU eller FN.

Der er brug for os alle

For det handler ikke om os. Det handler om dem derude, der har brug for vores hjælp. Og her kan vi ikke undvære hverken de store internationale organisationer eller de mindre danske civilsamfundsorganisationer.

FN og EU har stor vægt i forhandling med regeringer, masser af muskler i akutte nødhjælpsindsatser og en velfungerende struktur til koordinering af mange aktører. Men civilsamfundsorganisationerne har lang specialerfaring indenfor særlige indsatsområder, effektive kanaler ind i små fjerntliggende lokalsamfund og har gennem tiden oparbejdet stor tillid i lokalbefolkningerne.

Der er brug for at fordele danske bistandsmidler gennem alle parter. Men jeg vil slå et slag for de danske civilsamfundsorganisationer. De kan noget, som de store multilaterale organisationer ikke kan. Og som dansk borger og skatteyder vil jeg gerne følge med i, hvad mine penge går til. Og her har danske civilsamfundsorganisationer endnu en fordel. Vi fortæller løbende i levende historier, hvad pengene bliver brugt til.

Plads til forbedringer

I sparetider er det fristende at skære ned på medarbejderressourcer i Udenrigsministeriet. Gør man det, er det alt andet lige nemmere at formidle bistand gennem FN og EU. Faktisk går mindre end 6 procent af udviklingsbistanden til danske civilsamfundsorganisationer, eller cirka 935 millioner kroner ud af 16,6 milliarder kr.

Det er sådan det er. Men lad os ikke glemme det, som danske civilsamfundsorganisationer står for. At vi rækker længere ud og dybere ind i små afsidesliggende samfund ude i verden samtidig med at vi har stor folkelig forankring herhjemme, så også kommende generationer af danskere bliver bevidste om vores ansvar i verden.

Inddrag private og forskere

Danmark skal vedtage en ny udviklingspolitisk strategi i løbet af 2021, som skal erstatte den nuværende strategi "Verden 2030". Hvordan bruger man pengene bedst? Her tror jeg, man gør klogt i at fordele sine investeringer og lægge bistandskronerne hos en bred vifte af aktører og partnerskaber.

Der er brug for os alle – også privatsektoren og forskningsinstitutionerne. Derfor anbefaler Mission Øst også, at man gør brug af ”blandede finanser”, som kombinerer finansielle bidrag til partnerskaber mellem fx ngo’er og såkaldte privatsektorpartnere.

Helt konkret anbefaler vi, at Udenrigsministeriet afsætter en særlig pulje til partnerskaber mellem fx ngo’er, forskningsinstitutioner og iværksættere i dansk erhvervsliv. Det anbefaler vi, fordi vi dermed bruger den opfindsomhed og kreativitet som vi danskere er kendt for til at udvikle en mere bæredygtig udviklingsbistand, som kan bidrage til at realisere verdensmålene.

Donate