By Svend Løbner 11 Sep 2019 |

3x3-projekt skal øge sundheden i det fattige Myanmar

Tre måltider om dagen, tre slags grøntsager ved hvert måltid, og tre fødevaregrupper hver uge. Det er opskriften, der skal gøre befolkningen sunde, så de har overskud til at lære nye bæredygtige dyrkningsmetoder og dermed løfte det afsidesliggende Maraland ud af fattigdom.

Herhjemme spiser vi tre gange om dagen – mindst! Men i Maraland i Chin-delstaten i det sydvestlige Myanmar spiser man kun to gange om dagen, og diæten består af ris og majs morgen og aften. Den mangelfulde ernæring medfører blodmangel og øjenbetændelse hos børnene. Disse sundhedsmæssige problemer kan påvirke børns evne til at klare sig godt i skolen, hvilket kan have langsigtede konsekvenser for deres fremtidige muligheder.
 

Skifter mellem afgrøder 

Mission Øst støtter oplysningskampagner og modellandbrug, der skal oplyse Marafolket om god ernæring og – ikke mindst – lære dem at dyrke forskellige næringsrige afgrøder på en bæredygtig måde. Som led i nexus-arbejdet forbliver Mission Øst i mellemfasen mellem nødhjælp og udvikling, for at hjælpe lokalbefolkningen med at 
forstå mulighederne for at bryde mange års dyb fattigdom. 

“Marafolket er meget fattige, fordi adgangsforholdene er så dårlige. Fra hovedstaden tager det 10 timer med bus, 16 timer med bil og 10 timer på motorcykel at nå op til Mararegionen.  I de fleste Mara-landsbyer er der ingen adgang med bil, ingen elektricitet og ingen telefonforbindelse.forklarer Mai Ki, leder af Mission Østs lokale partnerorganisation ‘Together for Sustainable Development’ (TSD), der besøgte Mission Østs kontor i Hellerup for nylig, og fortalte om projektets to spor: Praktisk uddannelse og bæredygtigt landbrug. 
“Før dyrkede vi kun ris og majs. Vi skiftede ikke mellem afgrøderne, men skiftede markerne ud i stedet. Når jorden var udpint et sted, flyttede vi et andet sted hen. I dag skifter vi mellem afgrøderne og ikke mellem markerne,” smiler Mai Ki.
 

Mai Ki

”I dag dyrker vi både grøntsager til eget forbrug og indtjening. Marken giver ikke kun mad til familien, men også afgrøder, som kan sælges,” fortalte Mai Ki, da hun var på besøg i København i juni.
 

Mindsker arbejdsbyrden

Marafolket dyrker jorden, som de har gjort i generationer. De bor og arbejder i bjergene, hvor de flytter markerne fra sted til sted, efterhånden som jorden bliver udpint. De fælder træer og afbrænder store arealer for at gøre klar til nye marker. Og det går ud over naturen:
 
“Når træer fældes for at give plads til nye marker, er der ikke længere noget, der holder på jorden. Når den kraftige monsunregn kommer, bliver al frugtbar jord skyllet ned i floderne,” forklarer Mai Ki.
 
Befolkningen lærer nu, at de kan beholde samme mark, hvis de bare udskifter afgrøderne og dyrker varieret. Og det har en positiv virkning på både natur og mennesker:
 
“Det reducerer den årlige fældning af træer og afbrænding af arealer. Og det er ikke nødvendigt at oprette stier og midlertidige shelters nye steder. Ja, folks arbejdsbyrde er kun omkring en tiendedel af, hvad den var før,” fortæller Mai Ki.

Afhængige af ris og majs

Ud over ris og majs, skal befolkningen have vitaminer gennem frugt og grønt og proteiner gennem bønner og ærter – ikke nødvendigvis kød. Men det er op ad bakke, at lære de nye vaner.

“Vores folk er nærmest afhængige af ris og majs. Selv når de har spist bananer, siger de: ”Jeg har ikke fået noget at spise i dag!” De regner ikke bananer for mad. Men vi insisterer: bananer, søde kartofler, ananas, ja, alle former for frugt og grønt er altså mad! Yams er også godt, fordi roden er fri for kolesterol. Vi eksporterer yams til Kina, som bruger roden til fremstilling af nudler. Vi dyrker også avocado, og eksperter fortæller, at vores jord og klima er velegnet til kaffedyrkning,” fortæller Mai Ki, der gennem sit udviklingsarbejde lærer befolkningen at spise tre gange om dagen med tre slags grøntsager til. I løbet af en uge spiser de dermed ernæringsrig mad fra tre fødevaregrupper.

Modellandbrug viser vej

TSD har sammen med organisationen Health and Hope oprettet modelfarme, hvor i alt 130 familier dyrker varierede afgrøder på en bæredygtig måde som forbillede for den øvrige befolkning. 
”Folk er meget bange for at gå væk fra deres traditionelle dyrkningsmetoder og udskifte ”roterende” marker med ”roterende” afgrøder. Derfor er det så vigtigt, at de har forbilleder og ser, at de nye dyrkningsmetoder på modelmarkerne lykkes og der fortsat er mad, selv om afgrøderne ændrer sig,” fortæller Mai Ki, og fortsætter: 
“Før kunne vi kun producere ris og majs nok til eget forbrug. Der var intet i overskud at sælge af.

 I projektet indgår også en fælles dagligvarebutik, hvor folk både kan købe lokale varer og få fat i varer udefra.”

 

Fakta: Marafolket i Chin-state

  • Der bor omkring 30.000 fra Marafolket i de afsidesliggende bjerge i Chin-delstaten. Resten af den lille etniske gruppe på i alt 100.000 personer bor på den anden side af grænsen i Indien. 
  • Mara er en af 53 etniske grupper i delstaten Chin i Myanmar. Mara betyder ”sydlig” og betegner et folk, der bevæger sig fra nord mod syd. Marafolket stammer oprindelig fra Kina. De første familier ankom til den nuværende Chindelstat i 1500-tallet. 
  • Mission Øst samarbejder med to organisationer for at fremme nye landbrugsmetoder i Mara-regionen: Together for Sustainable Development og Health and Hope. Derudover støtter Mission Øst også Mara Evangelical Church, der driver ’COME-skolen’.
     



 

Donate