Hjælp de fordrevne i Monguno med at overleve en hverdag med frygt, traumer, angreb og sult.

Nødråb fra Nigeria:

I det nordøstlige Nigeria søger folk sammen i beskyttelse mod den militante islamistiske terrororganisation Boko Haram, der har drevet millioner på flugt fra plyndringer, kidnapninger og ja, massedrab.

”Aldrig har jeg set så fattige og marginaliserede mennesker. De lever i frygt og kan ikke komme til deres landbrug. De har intet at spise. Børnene har tydelige tegn på fejlernæring,” fortæller generalsekretær Betina Gollander-Jensen. 

Betina er netop kommet hjem fra det nordøstlige Nigeria, hvor hun har tilset Mission Østs projekter. Her var hun vidne til den hastigt eskalerende sultkatastrofe, som vil kræve mange liv de næste måneder. Fordrevne såvel som fastboende er dybt afhængige af den hjælp, de får fra Mission Øst og andre organisationer.

Mission Øst mangler desperat flere midler til vores indsats. Kun 20 procent af den nødhjælp, der reelt er brug for i Nigeria, er på plads indtil nu.

Donate

Send dit bidrag allerede i dag

Når flygtninge ankommer til lejren i Monguno, får de madrationer i de første 5 dage til at komme sig oven på flugt og voldsomme oplevelser. 


Herefter bliver de mest udsatte – de ældre og enker med børn – tilbudt:

  • 107 kr. til en person i tilskud til mad, fornødenheder og hygiejne i en måned.
  • 642 kr. til en familie i tilskud til basal overlevelse over 6 måneder.
  • 126 kr. for en person til uddannelse i ernæring og sammensætning af madrationerne, så børn så vidt muligt undgår fejlernæring.
  • 755 kr. pr. familie til frø og udstyr til etablering af køkkenhaver og produktion af vigtige næringsstoffer.
550
dkk

Mor til 7 på flugt fra Boko Haram

Halima Mohammatu på 30 år måtte flygte, da Boko Haram angreb og brændte hendes landsby ned. Hendes mand blev dræbt, men det lykkedes højgravide Halima og parrets 6 børn at flygte de 120 km gennem ørkenen til lejren i landsbyen Monguno. Hun fødte sit syvende barn i flygtningelejren og forsøger nu som ung enke at holde liv i alle sine børn, men det bliver ikke let.


Halima er én af de 1.000 personer, der er udvalgt til at få akut hjælp fra Mission Øst. På sigt er det hensigten at give hende og andre i samme situation adgang til mere langsigtede indtægtsmuligheder

Mission Øst arbejder intenst sammen med vores partnere i området for at redde så mange mennesker som muligt fra sult og nød indtil en ny høst kan forbedre fødevaresituationen. 

FN’s World Food Programme, som uddeler fødevarerationer i området, har været nødt til at reducere indholdet til 65 procent for at få forsyningerne til at strække, selvom det er for lidt ernæring til at klare sig.

Share this page