Hjælp tusinder af sultende familier i Afghanistan med mad og frø til næste høst.

Red tørkeramte afghanere fra sultedøden

I Afghanistan har tørke, sult og mange års krig sendt over 24 millioner mennesker ud i den dybeste armod og nød.


Høsten slog fejl i 2020 på grund af tørke. Og igen i 2021, hvor den mad, som skulle holde mennesker og husdyr i live nu, visnede bort på markerne. Økonomien er kollapset, og der er intet dagsarbejde at få.

Folk overlever ved at sælge deres ejendele, og af hvad deres børns arbejdskraft kan tjene ind. Hvis ikke der falder regn inden for de næste par uger, vil høsten i år også slå fejl.

Situationen er så desperat, at der ikke er såsæd til den vinterhvede, der skal sås allerede inden september.

Frø og kerner er i stedet blevet spist, selvom vinterhvede har større chance for at overleve sommerens tørke med det lille forspring, den smeltende sne giver de små spirer i foråret. Nu er lagrene tømt, folk sulter – og årets høst er mere end usikker.


Vi er i fuld gang og uddeler lige nu nødhjælp til de allermest udsatte afghanske familier. Men det er nødvendigt at sætte ekstra ind NU for at sikre deres overlevelse. Tiden er knap både med at skaffe mad, men også med at skaffe den så livsnødvendige vintersåsæd, som skal i jorden inden september.

Donate

Så langt rækker din hjælp

Priserne stiger dramatisk i Afghanistan på grund af situationen og den værste tørke i 27 år, men din hjælp rækker langt:

 

➤ 300 kr. giver hjælp til frø og dyrkning af afgrøder for en hel familie på syv.

➤ 750 kr. rækker til gas, madlavning, køkkenudstyr og varme i en hel sæson.

➤ 1.070 kr. giver enker med børn og familier med handicap mad og fornødenheder i en hel måned.

➤ 2.000 kr. holder en familie med høns, kyllinger, kød og indtægter for livstid.

750
dkk
Afghanistan kort Mission Øst nødhjælp

Hvad betår nødhjælpen af?

• Kontanter til mad, træ eller gas til madlavning og varme
• Tæpper, sæbe, madlavningsredskaber osv.
• Hjælp med frø, dyrkning af køkkenhaver og fælles drivhuse
• Kyllinger og høns til at producere æg og kød

Siden december 2021 har vi sammen hjulpet 7.800 familier svarende til 54.600 personer.

Din hjælp falder på et meget tørt sted

Fyrre års krig, tilbagevendende naturkatastrofer, kronisk fattigdom, tørke og COVID-19-pandemien har sat dybe spor i Afghanistan, bl.a med en stor overvægt af enker, der lige nu kæmper ekstra hårdt for at forsørge deres børn.

Det er for nylig lykkedes os at uddele kontanter, så enker og de mest udsatte familier selv kan købe mad, medicin og andre fornødenheder lokalt. Også vandforsyning til rent drikkevand og til afgrøder er nu i fuld gang. Men skal næste høst i hus, skal vi handle nu!

Share this page