Mission Øst har gjort skoledagen sikker med åbningen af en helt nybygget skole.

Sikker læring i Tadsjikistan

For eleverne i den lille landsby Umarak var det en daglig risiko at deltage i undervisningen i den lokale skole. Bygningen var både uegnet og direkte farlig. Mission Øst har nu gjort skoledagen sikker med åbningen af en helt nybygget skole.

Den nye skole åbnede i december 2020, og timingen kunne ikke være bedre: januar er den koldeste måned i Tadsjikistan med temperaturer, der kan nå vel under frysepunktet. Den gamle skole var uisoleret og derfor så kold, at den var decideret uegnet til undervisning. 

”Det var ret uhensigtsmæssigt at undervise i den gamle bygning på grund af vinterens kulde. Den nybyggede skole er fuldstændig isoleret,” fortæller Shokirova Gulchehra, som underviser på skolen i Umarak. 

Når jorden ryster

Udover at være dårligt isoleret var den gamle skolebygning også både faldefærdig og ikke oprindeligt bygget til at kunne modstå jordskælv. Med mere end 200 jordskælv registreret det seneste år, er jordskælv en hyppig begivenhed i Tadjikistan. 

Uddannelsesansvarlig for Darvoz-distriktet i Tadsjikistan forklarer: ”Den gamle skolebygning var sårbar over for både vejr og naturkatastrofer såsom jordskælv, kraftigt snefald og brand. Jeg var altid bekymret for skolebørnenes sikkerhed.”

De lokale midler var dog ikke tilstrækkelige til at reparere den eksisterende bygning, og de lokale myndigheder anmodede Mission Øst om hjælp.

En helt ny skole

Mission Øst valgte at opføre en helt ny bygning, da det blev vurderet, at omkostningerne ved at reparere den eksisterende bygning og gøre den jordskælvssikret ville blive højere. 

Efter at have fået jorden stillet til rådighed af myndighederne, begyndte arbejdet i begyndelsen af 2020 og nu – mindre end et år senere – er skolen åben, og eleverne på deres pladser.

Skolen drives som områdets andre skoler af de lokale myndigheder, og bygningen er opført i henhold til de nationale standarder, hvor alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er taget i betragtning.

”Den nye skolebygning er modstandsdygtig over for katastrofer og er godt isoleret. Læringsmiljøet er forbedret betydeligt,” siger Solehzoda Sunhatullo.

Som underviser på skolen er Shokirova Gulchehra også meget begejstret for sin nye arbejdsplads: ”Både skolelærere og elever er glade for at undervise og lære i et behageligt miljø uden at bekymre sig om hårdt vejr,” siger hun.

Fakta

En del af et større program
Skolebyggeriet er finansieret af Storhertugdømmet Luxembourg gennem PATRIP Foundation. PATRIP arbejder sammen med betroede NGO-partnere for at støtte grænsesamfund, der står over for udfordringer med isolation, vold og fattigdom. 

Den nye skole er sikret mod jordskælv og er isoleret.

Den nye skole er sikret mod jordskælv og er isoleret.

Åbningsceremonien for den nye skole som har gjort skoledagen sikker.

Åbningsceremonien for den nye skole som har gjort skoledagen sikker.

Læringsmiljøet er forbedret betydeligt fortæller en af skolens lærere.

Læringsmiljøet er forbedret betydeligt fortæller en af skolens lærere.

Den tidligere skole var dårligt isoleret og ikke bygget til at kunne modstå jordskælv.

Den tidligere skole var dårligt isoleret og ikke bygget til at kunne modstå jordskælv.

Donate

News from Tadsjikistan

Ingen tilgængelige nyheder.