By Svend Løbner 17 Jan 2020 | Mission East

Traumepsykolog: Troende føler sig ikke alene i verden

Mennesker i krise efter katastrofe har brug for nye mentale rammer. Troen giver et tilhørsforhold, værdier og mening, så hverdagen kan fungere igen, fortæller Marianne Bertelsen fra Afdeling for Traume og Torturoverlevere i Vejle.

Traumer og tortur river verden i stykker for mennesker. Denne verden skal bygges op igen. Her spiller nære relationer, faste rytmer og mening i religioner en vigtig rolle.

Hvad betyder troen på noget udenfor én selv, når man har været ude for voldsomme katastrofer – enten oversvømmelser i Nepal og Nordkorea eller krigshandlinger i Syrien og Irak?

Vi har spurgt Marianne Bertelsen, der er psykolog ved Psykiatrien i Region Syddanmark med base i Afdeling for Traume og Torturoverlevere i Vejle. Her får de ofte mennesker i behandling, som har en tro, og den bruger de naturligt som et af flere redskaber til at få hverdagen til at fungere for sårede mennesker.

At være forbundet med mennesker og Gud

“Religion kommer ofte til udtryk i en følelse af fællesskab og forbundethed – fx et socialt fællesskab i ens menighed, men også en følelse af at være forbundet og have en forbindelse til Gud.”

Sådan indleder Marianne Bertelsen sin forklaring. Hun er specialist i troens betydning i traumebehandling, og trækker på lang erfaring i, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når man inddrager troen i behandlingen. 

En ting er sikkert. Man har brug for samhørighed. Ofte var det mennesker, der svigtede tilliden og forårsagede traumerne. Nu skal tilliden til mennesker bygges op igen.

Og her spiller troen en stor rolle, forklarer Marianne Bertelsen:

“Det er en af de vigtige beskyttende faktorer: en følelse af at være forbundet til noget, så man ikke er alene i verden,” forklarer hun og uddyber: “Når man som troende er invalideret af sine symptomer, så har man stadig en følelse af, at man aldrig er alene, og at der altid er nogen, man kan vende sig til.”

At finde mening, værdi og perspektiv

Troen hjælper mange med at tillægge tingene mening og værdi, forklarer Marianne Bertelsen.

“En del af den viden, troende får fra deres helligskrifter, er at Gud kan have en plan med livet, som man ikke altid kender. Lidelserne kan være en del af de prøvelser, som Gud giver én, og at der er en betydning i at gå en lidelse igennem. Man kender måske ikke altid planen, men der kan godt være en bagvedliggende mening. Troen giver perspektiv på situationen, så den ikke føles helt så meningsløs.”

Troende henter værdier fra religionen, som giver en fornemmelse af retning. Værdierne kan for eksempel være tilgivelse og næstekærlighed.

“Det er vigtigt at kunne tilgive sig selv. Og det betyder noget at være til gavn for andre. Når vi sætter religionen i spil, finder patienten ofte nogle ressourcer, noget at stå på, noget, hvor de kan genfinde deres værdier,” forklarer psykologen.

Kan føle skyld og frygte straf

Men der er også en bagside. For nogle er religionen ligefrem en hindring, hvis det forbindes med skyld og straf.

“Hvis de skulle vende sig mod Gud, frygter de at blive straffet. De føler, at de ikke har gjort det godt nok i Guds øjne,” forklarer Marianne Bertelsen. I de situationer, kan hun ikke bruge religion som en strategi til at håndtere udfordringerne i dagligdagen.

Teorier peger på, at ens forhold til Gud afspejler ens grundlæggende måde at relatere sig til andre og tilknytningsstil, fortsætter hun.

“Og så kunne man jo blive nysgerrig på: Hvor kommer denne oplevelse fra? At man ikke slår til, og at man skal straffes for ens handlinger. Skyld og skam kan både have baggrund i erfaringer fra barndommen eller senere traumatiske oplevelser.”

Skyld og skam er en central del af traumebehandlingen:

“Jeg har især oplevet yngre som tænker: Hvis det, jeg har oplevet, afspejler Guds plan, så har jeg ikke lyst til, at han skal være en del af mit liv. Så i stedet for at finde støtte og ressourcer i religionen, kommer det til at virke omvendt; de tager afstand fra den.”

Lavere risiko for selvmord

Religionen er dog oftest en beskyttende faktor – især i forhold til selvmordsrisiko. En undersøgelse fra forskningsenheden for eksistentiel og åndelig omsorg ved Syddansk Universitet i Odense viser, at troende har 90 procent mindre risiko for at begå selvmord end andre mennesker. Det er fordi det i de fleste religioner ikke tilladt eller acceptabelt at tænke i den retning, mener Marianne Bertelsen.

“Men det er vigtigt at være nysgerrig på, hvordan den enkelte tænker. Andre kunne også tænke, at hvis Gud er den her tilgivende figur, så vil han også tilgive mine handlinger og tage sig af mine børn.”

Marianne Bertelsen konkluderer:

“For de fleste er det beskyttende at tænke, at Gud har en plan, som vi ikke altid kender til, og at der er nok en mening med det hele. De fleste har glæde af at bruge deres religion i dagligdagen ved at lytte til Bibelen eller Koranen, bede bønner og sidde med deres bedekrans. Når man gør det, er der noget rytmisk, nogle ritualer og en generel følelse af ikke at stå alene. For mange er det rigtig fint at få det integreret i dagligdagen.”

Donate

News from Mission East

Ingen tilgængelige nyheder.