Sarita
By Michael Schmidt 11 Sep 2019 |

Faldulykke og en ged fik livsvarige konsekvenser

I Nepals fjerntliggende bjergrige landsbyer er de helt små børn i stor risiko for faldulykker, brækkede lemmer og brandsår. Da lægehjælp ikke er tilgængelig, kan selv de mindste ulykker give varige handicap. Saritas historie er desværre ikke ualmindelig i de fjerntliggende bjergområder i Nepal. Hun lever med et fysisk handicap på grund af en ulykke, hun pådrog sig, da hun var barn, hvor hun ikke havde adgang til lægehjælp.
 

Da Sarita var to år gammel, var hun med sin mor på arbejde på en gård. Mens moderen arbejdede, var der ingen, de holdt øje med Sarita, der lå og sov på kanten af en afsats uden gelænder. I bjergbyerne er husene bygger op ad bjergene, så taget på huset nedenfor er en afsats eller terrasse til huset ovenfor. Der er ingen trapper, så man kravler med mobile stiger hugget ud af en træstamme mellem terrasserne. Derfor er der ingen afskærmning på terrasserne, hvor småbørn leger, folk hviler sig og har deres liv udenfor de mørke huse. 
 
Sarita faldt ned fra terrassen, mens hun sov og skadede sit hoved og sin højre arm. Desværre voksede armene ikke korrekt sammen, og hun er nødt til at leve med en deformitet resten af sit liv.

Hendes ulykke stoppede ikke der. Da hun var seks år, trådte en ged på hendes højre ben. Og ligesom med sin arm pådrog hun sig en skade, der resulterede i et fysisk handicap.

Mobning tog motivationen

Hun kan ikke huske et liv uden handicap, og har været nødt til at lære at overvinde de udfordringerne hun oplever både fysisk og mentalt: Fysisk, fordi hendes handicap gør det svært at leve en almindelig hverdag. Mentalt, fordi folk ikke behandler hende ordentligt. Selvom hendes nærmeste venner står ved hendes side og støtter hende, er der masser af mennesker, der har behandlet hende dårligt.  
 
”Jeg har følt mig rigtig ked af det, når de andre børn drillede mig og var onde. Og jeg er blevet nød til at overbevise mig selv om, at fordi jeg har et handicap, bliver jeg nød til at acceptere det,” fortæller Sarita. De andre børns drillerier gjorde det mentalt svært for Sarita at gå i skole, og hun tænkte ofte på at droppe ud af skolen på grund af mobning.  

Fysisk hårdt at komme i skole

Saritas anden udfordring i forhold til skolegang er de fysiske omgivelser. Landsbyen er fuld af stejle, glatte stiger og klippefyldte smalle stier. Indtil sidste år gik Sarita på en skolen HEAD for børn med handicap i Simikot, en større by tre timers vandring væk på sten og klipperige stier. Men hun måtte stoppe, da det blev for svært for hendes mor at støtte hende på vejen. Hendes mor opfordrede Sarita til at gå på den lokale skole, men også her er vejen til skolen vanskelig, hvilket Sarita er belastet af. 
 

 

Sarita 2

Indtil sidste år gik Sarita på skolen HEAD for børn med handicap i Simikot. Men hun måtte stoppe, da det blev for svært for hendes mor at støtt e hende på  de ufremkommelige stier.
 

”Jeg vil gerne opfordre andre børn med handicap til at gå i skole og studere. De skal ikke fokusere på deres handicap, men på det potentiale, de har. Eftersom jeg selv er blevet nød til at forlade skolen pga. mit handicap, har jeg lidt svært ved at være en opmuntring for andre,” siger Sarita, der havde store forhåbninger om sin fremtid med at studere og hjælpe sin familie.  Men efter hun måtte stoppe med at gå i skole, føler hun sig i et dilemma og er forvirret over sin fremtid.

Mission Østs partner, HEAD Nepal, holder kontakten med Sarita og opfordrer hende til at begynde i skolen igen og 
forfølge  sin drøm. HEAD og Mission Øst samarbejder om en mobil blindeskole, der skal nå ud til alle familier med børn med handicap i ydreområderne i Nepal. 
 

Donate

News from Nepal

Ingen tilgængelige nyheder.