Giv Nepals piger en værdig fremtid

Giv Nepals piger en værdig fremtid

Det er hårdt at blive født som pige i det vestlige Nepal. De får mindre at spise end deres brødre. De stopper i skolen alt for tidligt. De må ikke selv bestemme, hvem de bliver gift med, og de bliver mødre, mens de stadig selv er børn. Mission Østs hjælper pigerne til at kræve deres rettigheder.

Donate

Det går din støtte blandt andet til:

  • Grupper for piger, hvor de får lektiehjælp og bl.a. lærer, at de har ret til skolegang.

  • Pigernes mødre lærer om dyrkning og salg af grøntsager, så de kan brødføde deres børn.  

  • Lokalpolitikere lærer at tage højde for kvinder og piger i budgetlægningen.

Husk, at du kan få skattefradrag på donationer op til 16.300 kr. i 2019.


Eksempler på, hvad arbejdet koster:


For 240 kr. kan 1 pige få lektiehjælp og undervisning i 3 måneder.   
For 480 kr. kan 1 pige få lektiehjælp og undervisning i 6 måneder.
For 960 kr. kan 1 pige få lektiehjælp og undervisning i 1 år.

Alle bidrag er velkomne!

480
Bimala droppede ud af skolen

Bimala droppede ud af skolen

Bimala var nødt til at droppe ud af skolen i femte klasse. Årsagen? Hun havde nået puberteten.

”Vi troede, at vores guder ville blive vrede, hvis en kvinde blev i huset under sin menstruation,” fortæller hun. Det gjaldt også i klasselokalet. Med en uges fravær om måneden kunne hun snart ikke følge med i undervisningen og måtte stoppe.

Bimala er nu 18 år og er begyndt i skole igen. I Mission Østs ungdomsgruppe har hun og de andre i landsbyen nemlig lært, at en kvinde sagtens kan – og har ret til – at gå i skole og være sammen med andre mennesker, selv om hun har sin menstruation. Nu drømmer hun om at blive leder i sin landsby.

Fra analfabet til lokalpolitiker

Fra analfabet til lokalpolitiker

Lalparu Sunar blev født ind i en fattig dalit-familie. De kasteløse dalitter lever på bunden af det nepalesiske samfund og omtales som ’de urørlige’, og Lalparu havde aldrig lært at læse og skrive. Hun og hendes familie levede fra munden til hånden af det, de kunne skrabe sammen på deres lille jordlod, mandens daglejerjob og hendes egen lille købmandsbutik. Men en bankkonto kunne Lalparu ikke oprette, for den krævede hendes underskrift, som hun ikke kunne skrive.

Da Mission Øst startede en læsegruppe i hendes landsby, var hun derfor fyr og flamme. Efter ni måneders undervisning havde hun ikke alene lært at skrive sit navn – hun vidste nu også, at hun har ret til et liv uden vold og udstødelse. Langsomt påtog hun sig flere og flere ansvarsposter i lokalsamfundet, og da der blev lokalvalg, besluttede hun at stille op – og blev valgt ind. Det samme gjorde 13 andre deltagere i Mission Østs læsegrupper.

”Jeg plejede at være nervøs og ryste, når jeg skulle tale, så jeg forblev stille. Nu har jeg en stemme til at sætte emner på dagsordenen, have med mennesker at gøre og endda holde taler i store forsamlinger,” fortæller Lalparu.

Share this page