Budskab fra en forfulgt:Hold fast i jeres tro

Hvordan overlever forfulgte, fordrevne og undertrykte? Fordi livet vil det, fordi familien kræver det, og fordi mennesker i verden rækker en hjælpende hånd, der giver håb.

Asia Bibi giver ansigt til de hundredtusinder af kristne og andre minoriteter som bliver forfulgt, fordi deres tro afviger fra majoritetsbefolkningens.

At mennesker og hele lokalsamfund rotter sig sammen for at straffe minoriteter med vold, fængsel og endda henrettelse afslører, hvor fundamental tro er. Og hvor skrøbeligt dette fundament er, når det omgivende samfund ikke kan tåle, at en fattig kristen kvinde drikker af samme brønd som sine muslimske naboer.

For det var det, der satte voldsbølgen igang imod Asia. 200 mennesker troppede op foran hendes hjem med økser og hakker og krævede hende udleveret. Politiet kom og tog hende i forvaring og bragte hende for en dommer, hvilket endte med at koste hende 11 år på dødsgangen.

Asia undslap sin dødsdøm og blev endelig frikendt i 2018 med voldsomme protester til følge. Efter at have levet i skjul forlod hun Pakistan og fik asyl i Canada, hvor hun i dag lever med sin mand og sine to døtre.

Indre styrke til at overleve

Asia medvirkede ved et seminar om religionsfrihed på festivalen Himmelske Dage i Roskilde i maj 2022. Mission Øst støttede besøget, da Asia kan give indsigt i forfulgtes smerte og vise den indre styrke til at overleve, som kendetegner mange forfulgte minoriteter.

Da vi taler med Asia står det klart, at det netop er troen, der har givet hende styrke til at udholde alle årene med hån fra medfanger, vold fra fangevogtere og konstant usikkerhed om, hvornår dødsdommen skulle eksekveres.

Det vigtigste er at bevare fokus i troen. Uanset hvilken overbevisning vi har, må vi forblive tro mod den.

- Jeg har oplevet så mange mirakler. Og jeg tror, at mine forhåbninger blev indfriet, fordi jeg holdt fast i min tro, var stærk og aldrig gik på kompromis, siger den lille kvinde overbevisende.

Dømt til døden

Vi møder Asia til et interview for at høre nærmere om, hvad der har hjulpet hende til at overleve de forfærdelige år.

Hvordan reagerede du, da dommeren afsagde din dødsdom?

- De dømte mig uden at høre på mig. Anklagen var en magtdemonstration. Sådan var det både i den lokale og regionale domstol. I den sidstnævnte varede sagen kun fem minutter. ”Du skal betale en bøde på 100.000 rupier og du er også dømt til døden,” sagde dommeren.

- Da dødsdommen blev udtalt, kunne jeg slet ikke forstå, hvad der foregik. Jeg havde jo ikke gjort noget forkert. Gråden overmandede mig. Jeg blev helt ude af mig selv, da de greb mig og anbragte mig i fængsel.

- Det var første gang jeg var blevet anklaget for noget som helst. Ingen i vores familie havde været i klammeri med loven, og ingen af os vidste, hvordan retssystemet fungerer. Jeg kunne ikke forstå: Hvorfor sker dette for mig?

Stærk i troen

Hvordan kunne du holde håbet oppe gennem alle årene?

- Min far gav mig styrke. Jeg følte mig allerede stærk i troen, men min far styrkede mig yderligere. Han lever stadig, 105 år gammel.

- Han besøgte mig i fængslet flere gange og sagde: Du må aldrig opgive din tro, uanset hvad der sker. Andre er i fængsel lige nu for deres tro. Hvad vil du sige til dem?

- Deres sager bør behandles nøje og grundigt. Og hvis de er i fængsel under samme omstændigheder som mig, ønsker jeg at de bliver løsladt. De er nødt til at være stærke i deres tro; de må ikke opgive den. De må være tålmodige og aldrig opgive håbet!