Siden Anush og hendes families flugt fra deres hjem i september, har de boet hos deres slægtninge i Vayots Dzor på den armenske side af grænsen.
Af Lena Stennicke 18. jan 2021 |

Når gæsterne ikke tager hjem igen

Som tingene ser ud nu, er det på ubestemt tid, Anush og hendes families er på besøg hos deres slægtninge – for de har ikke andre steder at tage hen. I september måtte de flygte fra deres hjem og jord, som de levede af. Mission Østs hjælp falder derfor på et tørt sted.

Anush sidder i en sofa, der ikke er hendes. Den står i en stue, der heller ikke er hendes. 

Siden hun og hendes familie måtte flygte over hals og hoved fra deres hjem i september, har de boet hos deres slægtninge i Vayots Dzor på den armenske side af grænsen.

De er blot nogle af de mere end 70.000 armeniere, der måtte flygte, da krigen i den armenske mindretalsenklave Nagorno Kharabakh brød ud mellem Armenien og Aserbajdsjan i slutningen af september. 

”Det føltes som et jordskælv”

Anush og hendes familie flyttede til Nagorno Kharabakh tilbage i midt-1990erne, og de har lagt et kæmpe stykke arbejde i at opbygge sig et nyt liv og et levebrød.

"Vi forvandlede et nedbrændt hus og et stykke jord til vores hjem, og vi opdyrkede en have, der gav os mad og en indkomst," siger Anush, og fortæller, hvordan hun havde åbnet en lille butik, hvor hun solgte afgrøderne og dermed kunne forsørge familien.

Alt dette måtte hun dog efterlade, da bomberne om aftenen d. 27. september begyndte at regne ned over byen Stepanakert, hvor familien boede.

”Det føltes som et jordskælv! Jeg var så bange, at jeg ikke engang tog mine dokumenter, sko eller penge med – jeg gik direkte i ly med mine drenge". Det eneste, hun fik med sig, var hendes pas.

At være afhængig af hjælp

Udover at få en smule støtte til mad fra kommunen og kortsigtede sociale pakker fra regeringen, dækker deres værter størstedelen af familiens udgifter – en økonomisk byrde, som er ekstra tynget af, at Armenien er ramt af ekstraordinær høj inflation. 

Hun er helt klar over, hvilket pres de lægger på deres værter, og det har hun det ikke godt med. Anush og hendes familie på fem er flyttet ind i en lejlighed, som i forvejen huser slægtningenes familie på fire. 

”Jeg vil gerne leve et normalt liv igen, men jeg ved ikke, hvordan det kan lade sig gøre. Vi har ingen indkomst, her er ingen muligheder,” siger hun.

Basale fornødenheder fra Mission Øst 

Budgettet er stramt, og værtsfamilien kæmper for at få enderne til at mødes. Hygiejneartikler er blandt de ting, der skæres ned på, hvilket medfører en sundhedsrisiko. Manglen på hygiejneprodukter er kritisk nu, hvor så mange personer er stuvet sammen på meget lidt plads. Risikoen for sygdomsudbrud og COVID-19 smittespredning er overhængende. Det kan blive fatalt for både de flygtede og dem, der lige nu giver dem husly. 

Det faldt derfor på et tørt sted, da Mission Øst ankom med en kasse med hygiejneprodukter, så som sæbe, vaskemiddel og tandpasta, samt andre basale fornødenheder.

Udover nødhjælp modtog Anush og familie, ligesom omkring 600 andre familier fanget i samme situation, også undervisning i, hvordan man beskytter sig mod COVID-19. 

Donér