Katya på 13 år er hørehæmmet og bor med sin familie i en container uden køkken, bad og toilet. Alligevel er hun en heldig pige med mod på livet. Da Katya var fire år, mistede hun hørelsen. Familien ved ikke rigtig hvorfor: ”Måske var det en maveinfektion, eller noget med fordøjelsen,” mener hendes mor Svetlana Meltonyan. Dengang var der ikke meget hjælp at hente til den slags komplicerede problemer i provinsen Tavuz i det østlige Armenien. Så Katjas mor, der bor alene med sine to børn, affandt sig med situationen. Katja blev en forskræmt og indadvendt lille pige, der nærmest var limet til sin mor. 
Nogle år senere fik Katya doneret et implantat, der gav hende en del af hørelsen tilbage, men hun var stadig et utrygt barn, og hun kom stadig ikke meget ud. Hendes mor mente ikke, hun ville kunne tåle at komme i skole, fordi hverken implantatet eller Katya tålte støj og uro.
 Katyas hjem er en container med to rum og uden bad, køkken og toilet. Den blev opstillet i 1988 og er kun beregnet til akutophold. Men familien har ikke mulighed for at flytte.
 Gode nyheder
Da Mission Øst sammen med lokale partnere begyndte at arbejde i landsbyen som en del af et større projekt, fortalte lægen dem om Katya. Projektet, der involverede 62 landsbyer, gik ud på at støtte børn med handicap ved at holde tæt kontakt til de lokale myndigheder, sundhedspersonale og skoler og give dem undervisning i, hvordan de bedst muligt kan støtte børn med handicap og deres familier. Så da Mission Østs partner hørte om Katya, sendte de straks en socialarbejder ud for at snakke med familien.
 
En af de ting, de kunne hjælpe Katya med, var at komme i skole. Lærerne på den lokale folkeskole havde som en del af det nye projekt fået undervisning i at inddrage børn med handicap i undervisningen på børnenes præmisser. Samtidig havde skolen fået ansat en støttepædagog.
 En drøm for fremtiden
Katjas mor blev meget glad, da socialarbejderen fortalte hende, at hun trygt kunne sende sin lille pige i skole. Og hvad der viste sig at være lige så vigtigt, hun og hendes børn blev inviteret til at deltage i det lokale sundhedscenters aktiviteter for børn med handicap. På sundhedscentret er der både terapigrupper og kurser i eksempelvis maling og syning. For de voksne er der grupper og kurser, hvor mødre og fædre som Svetlana kan hente støtte og samtidig lære om, hvad de og deres børn har ret til fra det offentlige.
 
Katyas mor fortæller: ”Her har vi alle børn med handicap, så her er der en fælles forståelse.”
 
Katya elsker at komme på centret, hvor hun tegner og syr, men mest af alt har personalet i samarbejde med skolen hjulpet hende med at genvinde de tabte år, så hun i dag har en aldersvarende udvikling, venner og drømme for fremtiden.
 
”Når jeg bliver stor, vil jeg være designer,” fortæller Katya.