Et udbombet hjem i Nagorno Karabakh
Af Ulla Saunte, Fotos: Artur Devrikyan/Digital Television Armenia 30. okt 2020 |

Fordrevne armenere på flugt fra krigen fryser, sulter og er syge

De fordrevne armenere fra den armenske mindretalsenklave Nagorno Kharabakh lever lige nu på familiemedlemmers nåde, stuvet sammen på alt for lidt plads. De mangler mad, tøj og værnemidler. Særligt nu hvor COVID-19-pandemien er ude af kontrol og den iskolde vinter står for døren i Armenien. Mission Øst forbereder akut nødhjælpsindsats. 

 

“Tidligt om morgenen d. 27. september hørte vi høje lyde over hele byen. Eksplosioner, bomber, der sprang og børn, der skreg mens de løb rundt i gaderne. Jeg var hjemme med hele familien. Jeg ringede til min mor, som fortalte at min far var såret efter en rude sprang under bombardementet, og glasskårene sårede hans arm. Min søster, der arbejder på et militærhospital, sagde, at hospitalet var ramt af et missil, og de var nødt til at evakuere patienterne. Da gik det op for os, at vi er i krig, og vi besluttede derfor at flygte til Yerevan. Nu bor vi i min onkels lejlighed: Fem voksne og ni børn på 80 kvm. Vi havde ikke mulighed for at tage noget med os, så vi mangler varmt tøj til vinteren, og vi har ikke råd til at købe mad. Det er min største bekymring lige nu. Min søsters mand er lige blevet såret ved fronten. Men min mand og min bror kæmper stadig ved fronten, og de er heldigvis i live, endnu.” 

 

Sådan fortæller Gohar fra Nagorno Kharabakh, en armensk mindretals-enklave og epicentret i den krig, der brød ud mellem Armenien og Aserbajdsjan i slutningen af september. Foreløbig meldes over 800 armeniere dræbt og omkring 70.000 er drevet på flugt i enklaven. 

Gohar er blandt de flygtede armenere, som Mission Øst har interviewet som led i en undersøgelse foretaget i midten af oktober, med det formål at skabe overblik over, hvad de mest akutte behov er lige nu for de tusinder af armenere, der er er flygtet fra Nagorno Kharabakh.  

De fleste af dem, der er flygtet, er kvinder, børn og ældre. Langt størstedelen af mændene er blevet tilbage for at kæmpe ved fronten.  

 

Vintertøj og hygiejnegrej 

Ligesom Gohar og hendes børn, er det indtil nu lykkedes mange af de flygtede at finde husly i Armenien, særligt i hovedstaden Yerevan. Dels takket været en akutindsats fra den armenske regering, dels takket været familiemedlemmer, der har åbnet deres hjem for de flygtede.  

Så mens tag over hovedet endnu ikke er et problem, er behovet for mad, hygiejne-grej og varmt vintertøj desto mere akut. Derudover har både værtsfamilierne og de flygtede akut behov for værnemidler, da de bor stuvet sammen på meget lidt plads i et Armenien, hvor COVID-19-pandemien fortsat er ude af kontrol med skyhøje smittetal, der nærmer sig 1500 nye tilfælde om dagen. 

 

Armensk mand i resterne af sit tidligere hus i Nagorno Karabakh, der nu er bombet til murbrokker

Krigen i Nagorno Kharabakh brød ud mellem Armenien og Aserbajdsjan i slutningen af september. Foreløbig meldes over 800 armenere dræbt og omkring 70.000 er drevet på flugt i enklaven.

Byer som Stepanakert i den armenske mindretals-enklave Nagorno Kharabakh bliver lige nu bombet og beskudt, så tusinder af mennesker må flygte til Armenien.  

Dét har de flygtede armenere behov for lige nu 

Blandt de flygtede armeniere fra Nagorno Kharabakh, som Mission Øst har interviewet, svarer 80 procent, at de ikke har de fornødne midler til at skaffe mad nok til sig selv og deres familiemedlemmer. Købekraften er så begrænset, at sult er en daglig risiko, som kun forstærkes som krigen trapper op. Alle frygter at falde under fattigdomsgrænsen inden for kort tid.  

To tredjedele af de adspurgte svarer, at varmt tøj til at klare sig igennem den iskolde vinter, der kendetegner Armenien, er livsnødvendigt lige nu, især fordi kalorieindtaget er på et absolut minimum, og kroppen ikke har energi nok til at holde varmen.  

Over halvdelen af de adspurgte svarer, at de har behov for sæbe, bleer, vaskepulver, håndklæder, tandpasta og hygiejnebind. Manglen på hygiejneprodukter er kritisk nu, hvor så mange personer er stuvet sammen på meget lidt plads. Risikoen for sygdomsudbrud og COVID-19 smittespredning er enorm. Det kan blive fatalt for både de flygtede og dem, der lige nu giver dem husly. 

 

Sådan vil Mission Øst hjælpe 

Mission Øst har hjulpet særligt sårbare grupper, herunder især børn med handicap - i Armenien siden 1992. Vi har haft et landekontor i hovedstaden Yerevan indtil 2019, hvor vores betroede lokale partner, Bridge of Hope, overtog styringen med vores programmer i landet med stor succes. Derfor føler vi en særlig forpligtelse over for den armenske civilbefolkning, som lige nu har brug for hjælp udefra til at overleve den igangværende krig og COVID-19-pandemien.  

Vi søger nu midler til at iværksætte en akut nødhjælpsindsats i tæt samarbejde med vores lokale armenske partnere. Forberedelses- og koordineringsarbejdet er i gang, og indsatsen vil bl.a. omfatte mad, hygiejneartikler og værnemidler mod COVID-19 til særligt sårbare familier i de områder, hvor befolkningen får begrænset eller ingen hjælp.  

Donér