April 2006 Lancering af projekt for handicappede børns rettigheder

Mission Østs generalsekretær, læge Kim Hartzner, er netop vendt hjem efter en rejse til Armenien. Her deltog han i lanceringen af et nyt projekt for handicappede børns rettigheder.
 

Der var 6 nationale TV-selskaber og 12 journalister fra nationale aviser og radioselskaber repræsenteret ved lanceringen. Derudover deltog repræsentanter fra flere ministerier, som udtrykte deres tak til Mission Øst og Danida, dels for tidligere vellykkede projekter, dels for dette nye projekt. Også UNICEF, UNDP, WHO og USAID deltog i lanceringen.

Projektet, som er støttet med cirka 10 millioner af Det Danske Udenrigsministerium (Danida) har til formål at forbedre handicappede børns vilkår i sundhedssystemet og medvirke til at ændre armeniernes syn på handicappede og deres rettigheder. Handicappede børn lever ofte et trøstesløst liv på grund af landets fattigdom og udbredt diskrimination. Kim Hartzners tale til konferencen blev varmt modtaget: "Jeg håber, at Mission Østs arbejde i Armenien fører til, at handicappede børn opnår de samme rettigheder, som andre børn. Der er behov for, at disse børn bliver behandlet med værdighed og respekt."

Donér