Mission Øst samler ind til krigsofre i Ukraine

Ud over de 10 krise- og konfliktlande, Mission Øst arbejder i, har organisationen nu oprettet en konto til akutte kriser. Herfra sendes penge til at hjælpe de mest nødlidende ukrainere efter Ruslands krigserklæring.

- Jeg er rystet over Ruslands angreb mod Ukraine her til morgen. I Mission Øst er vi dybt bekymrede for de uskyldige børn, kvinder og mænd, der nu bliver fanget i krigshandlingerne, udtaler generalsekretær Betina Gollander-Jensen.

Mission Øst arbejder på højtryk for at kunne sende den rigtige hjælp til de rigtige mennesker i Ukraine. Både til dem, der må flygte i hast og til dem, der mister deres hjem.

Givere kan allerede nu støtte det ukrainske folk gennem Mission Østs kriseberedskabskasse målrettet akutte kriser.

Mission Øst er vant til at træde til i situationer, der kræver øjeblikkelig humanitær indsats – ikke bare i de 10 lande organisationen opererer i, men også gennem partnere i lande, hvor man ellers ikke er til stede. 

Lige nu gælder det Ukraine, og her opfordrer Mission Øst til at stå solidarisk med det ukrainske folk og vise opbakning og støtte ved blandt andet at sende et beløb til vores kriseberedskabskasse, som benyttes i akutte situationer som denne, forklarer Betina Gollander-Jensen. 

Foto: Getty Images

200
dkk

Donér

Nyheder fra Current Crises

Ingen tilgængelige nyheder.