Mission Øst forebygger sult ved at lære bjerglandsbyernes beboere at opsamle regnvand og plante træer, så kraftige regnfald ikke bortvasker dyrebar agerjord. De nøgne bjerge skal gøres grønne igen.I det nordlige Afghanistans bjerglandsbyer er der en tæt sammenhæng mellem plantebevoksningen og hyppigheden af oversvømmelser. En sammenhæng, der var lige ved at blive fatal for bjergenes beboere. Da den 40-årige murer Ali var barn, var skråningerne omkring hans landsby i det nordlige Afghanistans bjergrige Takhar-provins grønne og bevokset med træer og græs. Skråningerne forsynede folk med brændsel til madlavning og opvarmning i de kolde vintre og med græsning til dyrene. Men en enorm befolkningstilvækst gør, at der nu bor der så mange mennesker, at de når at skære be-voksningen ned, før den kan nå at spire og vokse op igen. Derfor ligger bjergene nu nøgne hen, og det har flere alvorlige konsekvenser.
Oversvømmelser og mudderskred
Ali og de andre landsbyboere har lagt mærke til flere og større oversvømmelser og mudderskred de senere år. De var dog ikke klar over, at der var en sammenhæng mellem den manglende bevoksning og oversvømmelserne. Men Mission Østs ingeniører kunne fortælle landsbyboerne, at når det regner i bjergene, bliver vandet normalt samlet op af træer og buske. Men når bevoksningen er væk, glider vandet frit ned ad bjergsiden og tager al jorden med sig med oversvømmelser og mudderskred til følge.
Sulten truer
Den manglende bevoksning gør også, at regnen har vasket den værdifulde landbrugsjord væk, så det ikke er muligt at dyrke de livsnødvendige afgrøder. ”År efter år ser jeg, hvordan landsbyens jord langsomt forsvinder,” fortæller Ali. De frodige bjergsider, der før blev brugt til græsning af dyrene, er nu gold stenørken. Uden landbrugs og græsningsjorde ved landsbyboerne ikke, hvad de skal leve af, og sulten er begyndt at true.
Hurtigtvoksende træer sikrer jorden
Mission Øst har derfor igangsat et projekt i landsbyen, der skal træne beboerne i metoder til at genopbygge økosystemet. Et vigtigt element er at samle vandet fra regnfald op, inden det bliver til oversvømmelser. Landsbyboerne ved nu, hvordan de skal aflæse højdekurverne i bjerglandskabet, så de ved, hvor de skal anlægge grøfter til opsamling af vand og terrasser til agerdyrkning. De er også begyndt at plante hurtigtvoksende træer såsom pil, enebær, vinstokke og lucerne, som kan holde på vandet og jorden. ”Nu ved vi, hvad vi kan gøre for at sikre vores liv og samfund i fremtiden,” siger Ali.
Beskytter mod klimaforandringer
Ikke kun den manglende plantevækst udgør et problem i landsbyen. De sidste 30 år er der sket klimaforandringer, som gør, at regnfald er blevet kraftigere, men sjældnere. Ved at opsamle vandet i grøfter og damme sikrer landsbyboerne, at de kraftige regnskyl ikke forårsager oversvømmelser, og at de har vand i perioder uden nedbør. Landsbyboerne graver her grøfter, der skal opsamle vandet, når det regner. På den måde kan de styre vandmasserne.
