Mere end 1,5 millioner euro til Afghanistan

Det tyske udenrigsministerium støtter endnu engang Mission Østs arbejde i den nordøstlige del af Afghanistan.
 
Denne gang er det med mere end 1,5 mio. euro (11,1 mill. DKK), og pengene går til projekter, som hjælper landbefolkningen direkte i provinserne Badakshan og Takhar.
 
Projekterne, som når 25.000 mennesker i 40 landsbyer, omfatter vandforsyning, landlig infrastruktur og dyrkning af frugt og grøntsager, som sikrer en bedre ernæring. Derudover støttes etableringen af mikrovirksomheder, der gør kvinderne selvforsynende, så de kan sende deres børn i skole.
Kontrakten blev underskrevet den 30. maj 2012 af ambassadør Zenner og generalsekretær i Mission Øst, Kim Hartzner, på den tyske ambassade.
 
Mission Øst har siden 2001 arbejdet i det nordøstlige Afghanistan og er siden 2010 blevet støttet af det tyske udenrigsministerium.
 
Læs nyheden på den tyske ambassades hjemmeside – Deutsche Botschaft Kopenhagen
 

Donér