Ungarske Blanka Füleki arbejder på fjerde år i et område, hvor meget få organisationer er i stand til at være til stede, og hvor ganske få udlændinge holder ud i længere tid.Tæt på de afghanske kvinder
Som vestlig kvinde kan Blanka Füleki samarbejde på lige fod med mændene i den lokale administration, noget der ville umuligt for afghanske kvinder at gøre særligt ude i landdistrikterne. Samtidig kan hun komme meget tæt på de afghanske kvinder. “En fremmed mand ville aldrig komme længere end til en afghansk families gæsterum. Jeg har endda en mandlig afghansk kollega, som aldrig har set sin svigerinde, selvom de bor i samme hus!” Fortæller Blanka Füleki. “Når jeg kommer ud for at undervise, sidder vi i et særligt rum, og her er kvinderne meget åbne og nysgerrige. Men der er en grænse. Da jeg forsøgte at få lov til at bo hos en familie i en uge for at lære kulturen bedre at kende, var svaret nej.”
Klædt i Burka
Selvom Blanka Füleki bliver accepteret som noget særligt, så er der stadig strenge regler for, hvordan hun for eksempel må gå klædt: ”Når jeg bare er på kontoret, kan jeg nøjes med at gå i løst tøj, og mit hår behøver ikke altid være dækket. Men ude i byen skal jeg have en længere bluse på og dække håret til, og skal jeg rejse mellem byer, så har jeg burka på,” forklarer hun. Ude i landsbyerne går Blanka Füleki i lokalt tøj, som landsbykvinderne har lavet til hende. ”De siger, jeg er mere som dem med det på, og det gør dem mere afslappede i mit selskab,” smiler Blanka.
Accepteret af regering og oprørere
Det arbejde, Blanka Füleki udfører, er kun muligt, fordi de lokale har stor tillid til Mission Øst. ”Både myndigheder, landsbyboere og endda oprørere kender os og respekterer vores arbejde. Mission Øst er kendt som en organisation, der arbejder for de fattigste og gør en væsentlig forskel for deres situation. For eksempel vores vandprojekter: Det gør en klar og tydelig forskel for en familie, om de har adgang til rent vand eller ej, og det forstår alle parter i konflikten.” Det gode forhold til de lokale betyder, at Blanka Füleki og de lokale medarbejdere altid bliver advaret, hvis et område er for farligt at køre ud til. ”Jeg har aldrig følt, at jeg var i en farlig situation. Vi har stramme sikkerhedsforanstaltninger, så jeg kører ikke ud, hvis det frarådes. Men man får også rykket sin tærskel for, hvornår man opfatter en situation som farlig, og det er nok både godt og skidt,” fortæller Blanka Füleki.
Et specielt karrierevalg
Livet som udlænding i en fjern afghansk provins har en høj pris på det personlige plan. For eksempel er det for farligt for Blankas familie at besøge hende, og det har gjort det svært, særligt for Blankas mor at acceptere sin datters karrierevalg. ”Min familie havde svært ved at vænne sig til, at jeg har valgt dette job, også fordi mediernes fremstilling af Afghanistan altid handler om krig. Men da min mor så billeder af mig på arbejde, hvor jeg smiler, forstod hun, at jeg er glad her,” siger Blanka Füleki.
