Endnu en kontrakt er indgået på Den Tyske Ambassade i København.

For to uger siden indgik Mission Øst og Det tyske Udenrigsministerium endnu en kontrakt om hjælp til fjerntliggende regioner i det nordøstlige Afghanistan.
 
Kontrakten blev underskrevet i forlængelse af en rejse til Afghanistan i april 2011, hvor to tyske regeringsrepræsentanter havde anledning til at komme helt tæt på Mission Østs arbejde i fjerne landsbyer i området. Her tilså de resultaterne af det første større projekt finansieret af Det tyske Udenrigsministerium.
 
Læs hele historien og se billederne fra besøget i Afghanistan her. 
 
Den 8. juni underskrev jeg vores anden større kontrakt med Det tyske Udenrigsministerium på den tyske ambassade i København.
Ambassaden har lagt historien om og billeder fra underskrivelsen ud på deres hjemmeside:
 
Læs den her
 
 
 
Oversættelse af meddelelsen på ambassadens hjemmeside:
 
 

Endnu en kontrakt for finansiering af projektet ”Rent vand og bedre praktikker for hygiejne og sanitet i fjerntliggende lokalsamfund i Badakhshan” er blevet indgået.

 

Det tyske Udenrigsministerium støtter på ny hjælpeindsatser i det nordøstlige Afghanistan, denne gang til fordel for cirka 750 husstande, og for et beløb på i alt næsten 630.000 Euro. I 12 landsbyer vil der etableres centrale vandrør, som giver befolkningen adgang til rent drikkevand, og desuden bygges latriner. Derudover vil 5 skoler i områder få etableret særlige vandreservoirs, som vil muliggøre forsyningen af rent drikkevand til næsten 4.000 skolebørn.
 
I provinsen Badakshan er det kun en fjerdedel af samtlige husstande, der har adgang til rent drikkevand. Det er ikke muligt, at skaffe sig af med afføring, hvilket resulterer i såvel udbredelsen af infektionssygdomme som forurening af landets floder og bække. Projektet understøtter forsyningen af drikkevand og bygningen af latriner til særligt udsatte husstande såvel som offentlige bygninger, for eksempel skoler og moskeer. Derudover bibringes befolkningen kundskaber om basale forholdsregler for god hygiejne.
 
Gennem den engagerede deltagelse af lokalbefolkningen kunne der i forbindelse med det seneste projekt finansieret af Det tyske Udenrigsministerium (se vores arkiv fra 2010) etableres forsyning af rent drikkevand til indbyggere i området for kun 50 Euro per person.
 
Kontrakten for år 2011 blev underskrevet den 8. juni 2011 af ambassadør Dr. Jessen og generalsekretær for Mission Øst, Kim Hartzner, på den tyske ambassade.
 
Mission Øst har været aktiv i det nordøstlige Afghanistan siden 2001. Organisationen understøtter projekter inden for infrastruktur, landbrug og sundhedspleje i fjerntliggende regioner.
 
 
Yderligere informationer om Mission Østs projekter findes på:
 
www.miseast.org/sw4665.asp

 

(Foto på Den Tyske Ambassades hjemmeside: Fra venstre til højre Katharina Schütte, Dr. Jessen og Kim Hartzner.)

Donér