27-årige Maina Abassi kom til Danmark fra Afghanistan for 14 år siden. Her fortæller hun om mødet med Danmark, om at have to kulturelle identiteter og om sit håb for en fredelig udvikling i fødelandet. 
”Min familie kommer fra det vestlige Afghanistan. Vi tilhører Hazara-folket, som blev forfulgt af Taliban-regimet, og derfor måtte vi flygte, da jeg var lille. Først boede vi i en flygtningelejr i Pakistan i et par år, og derefter kom vi til Danmark i 1999,” fortæller Maina Abassi.
Danmark var en stor omvæltning for familien Abassi. ”Vi fik vendt op og ned på vores liv, for alt var så anderledes i Danmark. Min mor siger, at hendes verden i Afghanistan var et bjergdistrikt med en radius på 15 kilometer. Jeg synes, det er ret vildt, at hun har levet på den måde. Jeg har selv rejst og vil gerne rejse endnu mere. Når man rejser, så flytter man grænser, og man bliver mere tolerant,” siger Maina Abassi, der har deltaget på flere internationale universitetskonferencer.
Skolen var det vigtigste
En af de ting, som var anderledes i Danmark, var skolen. Maina fortæller, at hun glædede sig til at komme i skole i Danmark, for det var næsten umuligt for piger i Afghanistan. Hendes egen mor har aldrig gået i skole, og hendes far var ufaglært arbejder, men uddannelse havde en høj prioritet hos dem, og alle Mainas fem søskende er i gang med en uddannelse. Selv er Maina netop blevet uddannet til fødevareingeniør fra Københavns Universitet.
Sproget er nøglen
”Sproget var min største udfordring i starten, for sprog er nøglen til at blive integreret. I starten af folkeskolen kunne jeg næsten ikke dansk, og i gymnasiet måtte jeg arbejde meget med sproget. Det gik mig på, for jeg følte mig ikke hundrede procent dansk, men jeg følte mig heller ikke som afghaner, og jeg ville gerne være som de andre elever. I dag er jeg glad for, at jeg har barndomsminder fra Afghanistan, og at mit liv er en kombination af de to lande,” fortæller Maina Abassi.
”Generelt føler jeg, at jeg er blevet taget rigtig godt imod i Danmark. Det er lettere at bryde mønstre i Danmark. Mine forældre har også været gode til at acceptere, at der gælder andre normer i Danmark,” siger Maina Abassi. Dog savner hun at have en større familie med fætre og kusiner, for de mange års adskillelse betyder, at hun næsten ikke kender sin familie i Afghanistan.
”Men de seneste år er det blevet nemmere at bruge Skype og være på Facebook, for teknologien har spredt sig til selv de mindre byer, så jeg har genoptaget kontakten. Gennem medierne kender jeg kun Afghanistan for krig. Men min familie i landet er ret optimistisk om fremtiden, selv efter 2014. Efter 30 års krig kan der være håb om, at afghanerne er trætte af krig, og at de vælger en anden vej i fremtiden.”
10 nye klasseværelser
Maina er meget engageret i Afghanistans fremtid: ”Jeg håber at kunne bruge min uddannelse til at fremme udviklingen i Afghanistan på et tidspunkt. Derfor har jeg søgt ind på konfliktstudier på Syddansk Universitet for bedre at forstå problemerne og kunne arbejde for at løse dem på længere sigt,” forklarer hun. Maina er allerede i fuld gang med at arbejde for en bedre fremtid i Afghanistan, og i foråret drager hun afsted for at være med til at opføre ti nye klasseværelser på sin gamle hjemegn. ”Jeg vil også gerne arbejde som frivillig med Mission Østs projekter i Afghanistan,” siger hun.