I oktober 2001 gik amerikanske og britiske styrker ind i Afghanistan og satte Talibanstyret fra magten. Det åbnede op for international hjælp til den hårdt prøvede afghanske civilbefolkning, og Mission Øst satte ind med fødevarehjælp samme vinter.
Af Line Højland, kommunikationsmedarbejder
“Tre af Fatimas børn døde sidste vinter. Vil de tre andre overleve denne?” Sådan spurgte Mission Østs Ruth Dyer i oktober 2001 fra det krigshærgede Afghanistan. Samme måned havde de allierede styrker sat Taliban fra magten. Konflikten havde allerede fordrevet millioner af mennesker fra deres landsbyer, og en humanitær katastrofe var under opsejling.
Mistede tre af sine børn
Ruth Dyer mødte Fatima i en flygtningelejr i det nordlige Afghanistan i oktober 2001. Lejrens forhold var utålelige: Familierne boede i telte lavet af lette bambusmåtter og plastic, og vinden blæste frit ind. Fatima var året før flygtet sammen med sine seks børn fra kampe i deres hjemby. 12 måneder efter deres flugt havde de stadig hverken tæpper eller tøj og slet ikke mad nok, og Ruth Dyer var i lejren for at undersøge behovene, før en nødhjælpsuddeling blev sat i værk. “Fatima har hjælpeløst set sine tre børn dø sidste vinter,” skrev Ruth.
Levealder på 41 år
Fatima og de hundredvis af andre mennesker, som Ruth Dyer mødte dette efterår, havde levet 20 år i et land i krig. Der var stor mangel på rent vand og ordentlige veje, og den gennemsnitlige levealder var på 41 år. På baggrund af Ruth Dyers rapport i efteråret 2001 satte Mission Øst en stor fødevareuddeling i værk, hvor 18.000 mennesker fik en pakke med 10 kg fødevarer hver måned i tre måneder.
Mange menneskers liv blev reddet den vinter. Men det blev hurtigt klart, at man var nødt til at tænke på nye måder. Mange afghanere brød sig ikke om at være afhængige af, hvad de opfattede som almisser, og man begyndte derfor at uddele fødevarehjælp mod arbejde med at genopbygge veje og vandsystemer. Mission Øst uddelte også såsæd, gødning og landbrugsredskaber, for at befolkningen kunne sikre sig selv mad i fremtiden, og et projekt med bistader sikrede kvinder i landdistrikter en indkomst, så de kunne brødføde deres familier.
Afghanistans trængsler er endnu ikke forbi. Mission Øst fortsætter hjælpen til landet, og gennem et større program ændres livet til det bedre, én familie ad gangen.