Latest news
Jul 07 - Dokumentarprogram om Mission Østs arbejde i Armenien vises på tv
På dk4 kan du lige nu se et nyt dokumentarprogram om Mission Østs arbejde med handicappede og socialt udsatte børn i Armenien.
Programmet følger blandt andet generalsekretær Kim Hartzner på besøg hos flere af de familier, som Mission Øst har hjulpet. Vi møder blandt andet 15årige Emma, der lider af en hjernelammelse. Hele familiens hverdag var styret af Emmas epileptiske anfald adskillige gange om dagen, indtil Mission Øst fandt hende og sørgede for den rette medicin.
AEC støtte giver rent drikkevand til 1.000 mennesker i Nepal
AEC Fonden har valgt at støtte Mission Østs nyeste udviklingsarbejde i det fjerntliggende og bjergrige Soru-bælte i det nordlige Nepal.
Med støtten har vi muligheden for at opføre vandsystemer, der forsyner cirka 1.000 mennesker med rent drikkevand.
I december 2006 rejste et hold fra Mission Øst og vores lokale samarbejdspartner, KIRDARC, til Soru-bæltet for at undersøge behovet for hjælp.
Sundhedslejr vil redde liv blandt 8.000 af Nepals allerfattigste
Forestil dig, at du skal dele din læge med 40.000 andre mennesker. Og forestil dig så, at du skal vandre i flere dage på smalle stier over bjerge og faldefærdige broer for at komme hen til ham. Alt imens feberen raser i din krop.
Ny bevilling sikrer uddannelsesarbejdet i Armenien
I løbet af de sidste fire år har Mission Øst arbejdet på at ændre forholdene for børn med indlæringsvanskeligheder i Armenien. En ny bevilling fra Danida gør nu, at resultaterne af dette arbejde sikres på lang sigt.
Siden 2003 har Mission Øst arbejdet sammen med lokale partnere i Armenien på projektet "Mod Uddannelse for Alle". Under projektet har vi uddannet lærere, udviklet læseplaner og spillet en rolle i en ny lov, der for første gang i Armeniens historie giver børn med indlæringsvanskeligheder ret til at gå i skole.
Jun 07 - Stort fremmøde til Mission Østs årsmøde
Cirka 80 støtter var mødt op til årsmødet 2. pinsedag for at høre om Mission Østs resultater i 2006. Generalsekretær Kim Hartzner var hjemme i Danmark for blandt andet at fortælle om sit arbejde med handicappede i Armenien.
Årsmødet startede med gudstjeneste i Vorbasse Kirke, hvor Kim Hartzner talte og kom ind på de store kontraster, der er i verden, for eksempel mellem Danmark og Armenien, hvor han er udsendt for at lede hjælpearbejdet og bor med sin familie. I kirken blev der indsamlet til arbejdet blandt Armeniens fattige børn.
Jul 07 - Mission Øst starter samarbejde med Focus Humanitarian Assistance
Mission Øst og Focus Humanitarian Assistance (FOCUS) har underskrevet en aftale om at arbejde sammen om katastrofeberedskab i Tadsjikistan. Samarbejdet med FOCUS betyder en væsentlig udvidelse af Mission Østs netværk både i Tadsjikistan og internationalt.
For begge parter betyder aftalen en væsentlig forbedring af projekterne i Gorno-Badakhshan Autonomous Oblast, hvor FOCUS arbejder, og Khathlon og Sughd provinserne, hvor Mission Øst arbejder.
Resultater i 2021





