Gennem undervisning og praktiske øvelser er Mission Østs mangeårige partner i Armenien blevet styrket i sit arbejde for mennesker med handicap.

Firuza plejede at ligge på en måtte indenfor hele dagen. Hun kunne hverken gå, tage tøj på eller fortælle sine forældre, hvad hun havde brug for.
 
Syvårige Firuza bor med sin familie i landsbyen Garibak i Tadsjikistan og lider af spastisk lammelse. Faderen dyrker jorden, men rejser også til Rusland i perioder for at prøve at skaffe penge til familien. For et halvt år siden blev Firuza fundet af Mission Østs mobilteam, da de rejste rundt for at lede efter gemte børn med handicap.

Nabobørnene ville ikke lege med Istammurodi. Han legede heller ikke med sine søskende. Altid var han vred, slog om sig og ødelagde ting.
 
Da Mission Østs mobilteam fandt Istammurodi for et halvt år siden, havde den 14-årige dreng svært ved at kommunikere og udtrykke sig selv. Når han ikke kunne gøre sig forståelig, blev han frustreret og trivedes generelt dårligt.
”For at være helt ærlig, så troede jeg ikke, at der ville ske nogen ændringer med Istammurodi,” fortæller hans stedmor.

I Tadsjikistan gemmer mange skamfuldt deres børn med handicap af vejen. Ligesom i Armenien går Mission Øst derfor fra dør til dør for at finde børnene, få dem diagnosticerede og sørge for lægehjælp.
 

Det begyndte med hospitalsudstyr og fødevarer til det fattige og konflikthærgede Armenien. 20 år senere har mennesker med handicap fået flere rettigheder, og armenske organisationer arbejder selv for at sikre, at de bliver overholdt.

30-årige Artak er et symbol på, hvordan arbejdet i Armenien bærer frugt. Holdningen til mennesker med handicap har ændret sig markant, siden Artak blev født.

Artak gik aldrig udenfor som barn. Han husker, hvordan han plejede at åbne vinduet i sit barndomshjem og råbe ud til de andre børn, som han ville ønske, han kunne lege med. Men han turde ikke forlade huset. Han var bange for, hvordan de ville reagere på hans spastiske lammelse.