Af Ulla Saunte 5. okt 2020 |

Hygiejneudstyr til Nepals karantænecentre

Nepals karantænecentre for hjemvendte migrantarbejdere var tænkt som en stopklods mod yderligere smittespredning. Men overbelægning og manglende hygiejneudstyr gør mange syge. Mission Øst gør nu noget ved problemet.

Store dele af den nepa­lesiske befolkning i den erhvervsdygtige alder arbejder som migrantarbejdere i nabolandet Indien. Det gælder særligt mændene. Men på grund af Corona-krisen har disse mænd mistet deres arbejde og dermed grunden til at opholde sig i Indien. Massevis af nepalesiske migrantarbejdere har derfor forsøgt at vende hjem til Nepal de seneste måneder. Men indtil for nylig blev de nægtet indrejse af de nepalesiske myndigheder grundet den smittefare, de mentes at udgøre for deres nepalesiske landsmænd, som har ret lave smittetal.

Det voksende pres for at åbne grænsen for de arbejdsløse migrantarbejdere blev imidlertid så stort, at de nepalesiske myndigheder til sidst gav efter. Dog kun på strikse betingelser: 14 dages påtvungen karantæne for alle hjemvendte nepalesere, inden de får tilladelse til at rejse videre ind i Nepal.

Smitten spredes på Corona-centre

De nepalesiske myndigheder har etableret 3.700 karantænecentre for at isolere alle indrejsende i to uger. Omkring 170.000 hjemvendte nepalesere holdes lige nu indespærret i karantænecentrene. Men centrene fungerer ikke efter hensigten, fortæller Ujjwal Amatya, der er Mission Østs landechef i Nepal:

”De fungerer som Corona-reder, hvorfra smitten spreder sig til de dele af landet, hvor der før ikke var et eneste Corona-tilfælde!”

Det mærker man især i Palanta Kommune, hvor Mission Øst arbejder. Omkring 80 procent af mændene i dette isolerede bjergområde arbejder normalt som migrantarbejdere i Indien. De ønsker nu at vende hjem til deres familier, men tvinges af de lokale myndigheder til at blive i de lokalt oprettede karantænecentre.

Det er en af årsagerne til, at mænd i alderen 21-40 år udgør langt de fleste smittetilfælde.

Telte og jordhuler

Problemet er, fortæller Ujjwal, at karantænecentrene i virkeligheden er overbefolkede teltlejre, i nogle tilfælde jordhuler, hvor folk stuves sammen i massevis, så det er umuligt for dem at holde afstand. Selv om nogle også indkvarteres i skoler, er der ikke adgang til vaskefaciliteter, sæbe eller håndsprit; ingen toiletter og ingen mad til de allermest sårbare. Heller ikke værnemidler og testudstyr er tilgængeligt.

”De har ingenting. Selv sygeplejerskerne er bange for at arbejde, fordi de selv risikerer at blive smittet,” siger Ujjwal.

Han tilføjer, at der allerede er meldt om flere voldtægter, og at de tilbageholdte i tvangskarantæne er bange for fysiske overgreb, men også frygter den forøgede risiko for at blive smittet med COVID-19 og tage sygdommen med hjem til landsbyen.

”Der er ingen, der følger retningslinjerne, for de er bange for at blive smittet, hvis de gør det. Her råder totalt kaos, og folk forsøger at flygte i hobetal. Når de forlader karantænecentrene, spredes COVID-19 i alle retninger.”

Det har betydet, fortæller Ujjwal, at karantænecentrene indtil nu har skabt yderligere omkring 13.000 smittetilfælde.

Mission Øst leverer værnemidler

Takket være en betragtelig donation fra en privat giver med et bankende hjerte for Nepal, har Mission Øst kunnet levere forplejning, udstyr og værnemidler for at facilitere et sundhedsmæssigt forsvarligt karantæneforløb for de hjemvendte unge mænd i Palanta.

Mission Østs team i Nepal har leveret masker, termometre, handsker, håndsprit, ris og telte. I alt er der tale om forsyninger til 300 personer i en måneds tid. Indirekte får hjælpen betydning for flere tusind lokalt.

Artiklen er fra Mission Østs magasin nr. 3-2020, som kan læses her.

Donér