Alle i Bimala Kafles landsby var overbevist om, at hun og de andre kvinder var farlige, når de havde deres menstruation. Men i Mission Østs ungdomsgruppe har de fundet ud af, at der ikke er noget at være bange for.Af Susanne Madsen, fundraiser – april 2018
Èn uge om måneden måtte 18-årige Bimala Kafle forlade sit hjem i den lille landsby i det vestlige Nepal, hvor hun bor, og overnatte i kostalden. Hun måtte ikke spise grøntsager, for det ville gøre alle andre grøntsager dårlige. Hun måtte ikke røre ved landsbyens fælles vandhane, fordi det ville forurene vandet. Ville hun have vand at drikke eller vaske sig, måtte hun gå ned til floden. Ingen måtte så meget som trykke hendes hånd, og de timer, hun ikke huggede brænde, tilbragte hun under tynde tæpper i en kold og ildelugtende kostald. Alt dette skyldtes, at hun havde sin menstruation.
Forgifter koens mælk
Chhaupadi er en gammel praksis i det vestlige Nepal, hvor man tror, at kvinder efter børnefødsel og under menstruation er farlige og forurener deres omgivelser. Hvis en menstruerende kvinde rører ved sin mand, bliver han syg, og hvis hun drikker eller spiser mælk fra koen, vil koens mælk fremover være forgiftet.
Kvinderne bliver derfor forvist til kostalden, hvor det i de fem til 11 dage, menstruationen varer, er deres job at hugge brænde og beskære græs. Kosten består af brød og ris. Det er sket, at kvinder er omkommet af slangebid eller røgforgiftning, når de har tændt et bål i stalden for at holde sig varme. ”Vi troede, at vores guder ville blive vrede, hvis en kvinde blev i huset under sin menstruation,” fortæller Bimala.
Ikke kun i hjemmet var der adgangsforbud for menstruerende kvinder. Også skolen måtte pigerne holde sig væk fra, og det betød, at Bimala ligesom mange andre var nødt til at droppe ud, da hun nåede puberteten i 5. klasse. Med sit høje fravær kunne hun ikke følge med i undervisningen.
Kampagner i hele landsbyen
En dag kom Bimala med i en ungdomsgruppe oprettet af Mission Øst. Her lærte hun, at chhaupadi ikke bliver praktiseret andre steder, og at det faktisk har været forbudt i Nepal siden 2007. ”Vi gik alle sammen hjem og fortalte vores forældre, at der ikke var noget i det. Nogle begyndte at vaske sig ved vandhanen, selv om de havde menstruation, og vi kunne jo se, at der ikke skete noget ved det, så vi andre begyndte at gøre det samme,” fortæller hun. Pigerne lavede kampagner mod chhaupadi i hele landsbyen, og folk er nu blevet mere afslappede: I stedet for at blive forvist til stalden, bor mange kvinder nu i et separat værelse inde i huset under deres menstruation.
I grupperne lærte de også at lave deres egne bind, som de ellers ikke kendte til. ”Vi plejede at sidde helt stille det samme sted, for at blodet ikke skulle trænge gennem vores tøj,” husker Bimala. Med de nye bind kan kvinderne bevæge sig frit rundt og behøver ikke være bange for, at andre finder blodpletter på deres tøj.
Bimala er kommet tilbage i skole og går i 10. klasse, hvor hun drømmer om at blive leder i sin landsby. Og får hun selv en datter, kommer hun ikke til at bo i stalden, men får sit eget værelse.
”Det bedste ved at være med i gruppen er, at jeg ikke længere behøver at praktisere chhaupadi, og at jeg har lært at tale min sag,” slutter hun.
—————————————————————————-
Klar til voksenlivet
I Mission Østs ungdomsgrupper lærer unge kvinder om sundhed og hygiejne, at tale deres sag og at håndtere svære følelser.
De lærer at undgå kastediskrimination, flerkoneri, børneægteskaber og vold i hjemmet. På den måde bliver de rustet til voksenlivet og skaber social forandring.
Mission Øst har også oprettet læsegrupper, hvor voksne kvinder, der aldrig har lært at læse og skrive, lærer tal og bogstaver og får undervisning i deres rettigheder.